- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
622

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59<)

FINMARKENS AMT.

Hærfuglen tog sig selv afdage af sorg over, at den ikke havde
holdt sin hellige ed.

Men Salomo holdt Aschmedai fremdeles i lænker, og en dag
spurgte Salomo ham overmodig, hvori hans magt som dæmonernes
fyrste bestod, siden han nu sad fangen i kongens vold. Da
svarede Aschmedai, at det var kraften i det hellige navn, som
holdt ham fast. «Tag lænken af mig og giv mig din ring, saa
skal jeg vise dig min magt.» Neppe havde Salomo gjort det,
før Aschmedai slyngede ringen ud i havet, saa slog han ud sine
vinger, saa den ene naaede til himmelen og den anden til jorden,
og gav Salomo et slag med den ene vinge, saa at han fløi 400
mil bort. Salomo maatte tigge sit brød ved fremmedes dør,
og fra den anledning stammer hans ord i Prædikerens bog (1):
«Hvad fordel har et menneske af al sin møie, som man plager
sig med under solen? Jeg, prædikeren, jeg var konge over
Israel.»

Aschmedai havde imidlertid antaget Salomos skikkelse; men
han talte aldrig med Benaja, og rigets stormænd blev
mistænksomme. De spurgte Salomos hustruer, om han besøgte dem, og
de svarede ja. Rabinerne bad dem da give agt paa kongens
fødder, thi naar en dæmon omskaber sig til et menneske, er
benene ikke i orden; de har en gaasefod eller en hanefod, ligesom
vor djævel har en hestefod. Men hustruerne sagde, han altid
kom til dem i tøfler.

Imedens gik Salomo og tiggede i tre aar og led meget ondt;
omsider kom han til ammoniternes land. Overkokken hos kongen
gjorde indkjøb paa torvet og befalede Salomo, som stod der, at
bære det, han havde kjøbt. Han blev da i kjøkkenet, og da
hans retter faldt i kongens smag, blev han kjøkken mester, men
saa forelskede kongens datter Naamah sig i ham, og derover blev
kongen vred og jog baade Salomo og hende bort. Han kom til
en by ved havet, hvor han af fiskerne flk en fisk, som han
bragte til sin kone, forat hun skulde koge den, og da hun
aabnede den, fandt hun i bugen Salomos ring med Guds uudsigelige
navn. Aanderne bragte ham da straks til Jerusalem, og da Salomo
fik fat i lænken med Guds uudsigelige navn og kom med den
og ringen, svævede Aschmedai op i luften og fløi bort for
bestandig.

Den her meddelte formning af Aschmedai-sagnet følger
i de væsentlige træk et kabalistisk skrift Emek Hammélech
(Kongedalen).

Det springer straks i øinene, at sagnet om Aschmedai ved
siden af parallelen til Seilenos-sagnet indeholder et helt nyt for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free