Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
tællingsstof: det at dæmonen Aschmedai stjæler Salomos skikkelse
og optræder som konge i hans sted. Dette motiv har det jødiske
sagn som nævnt laant fra et gammelindisk eventyr. Den del
derimod af sagnet, som stemmer overens med fortællingen om
Seilenos, er utvilsomt ikke andet end en aflægger hos jøderne af
dette græske sagn.
I den yngre og udvidede form, hvori Aschmedai-sagnet her
er meddelt, indgaar desuden andre sagn og gammel folketro om
Schamir, om Polykrates’s ring o. s. v.
I det græske sagn om Midas og Seilenos og det jødiske
om Salomo og Aschmedai har de middelalderlige sagn om profeten
og troldmanden Merlin sit udspring. Navnet Merlinus er ligefrem
et middelalderligt latinsk ord melinus, mellinus, eller merlinus, som
betyder faareskind, dyreskind. Navnet betegner den tætte, halvt
dyreagtige haarbedækning, som tillægges saadanne halvt
guddommelige, halvt dyreagtige naturvæsener, helt fra Seilenos og Ficus
til eventyrenes vildmand og Merlin i skogdybet. Paa grund af
lydligheden er dette navn faldt sammen med navnet paa en
gammel keltisk barde og spaamand, Merddin eller Myrddin,
hvorved Merlinus er blevet en centralfigur i den keltiske sagnhistorie;
selvfølgelig har den dybe indsigt og profetiske evne, som tillægges
begge, bidraget til, at de er faldt sammen. I de middelalderlige
sagn om Merlin er det endnu let at se fugerne efter
sammen-føiningen; den gamle barde fra det 6te aarhundrede bærer navnet
Merlinus Ambrosius (Myrddin Emrys), Seilenos’s arvtager kaldes
Merlinus silvester (Merlinus vildmand), og sagnet i det hele er
opfyldt af motiver og drag, som gjensidig udelukker hinanden
og følgelig forudsætter et forskjelligt udspring.
Merlin fremstilles i de fleste, helst yngre keltiske sagn som
søn af en gudfrygtig jomfru, der aldrig har havt omgang med
nogen mand; hans fader var en djævel, som har voldtaget hende
om natten, uden at hun vidste om det. Merlins moder lod ham
døbe umiddelbart efter fødselen, og han beholdt ikke andet end
sin seerevne og sin overnaturlige viden som arv efter faderen;
sagnene lader ham ligetil optræde som en gudbenaadet kristen
profet. Paa den tid trængtes waliserkongen Vortigern haardt af
sakserne, som i store skarer strømmede ind i Sydengland.
Vortigern vilde bygge sig en fast borg til værn mod sakserne; men
bygværket forsvandt gang paa gang i jordens dyb, og hans
vismænd sagde, at det eneste middel til at faa byggearbeidet til at
staa var at stænke blodet af et barn, som ingen fader havde
havt, paa grundvolden. Vortigern sendte bud ud for at tinde et
sligt barn. En dag kom de forbi en legevold, hvor nogle børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
