Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
slog ball; et af børnene blev haardt rammet af ballen og raabte
hidsig til den, som kastede den: «Du, din horesøn, som ingen
fader har!» Budene blev opmærksomme og spurgte baade gutten
og hans moder ud, og Merlin lovede at følge dem til kong
Vor-tigern, hvis de ikke vilde gjøre ham noget. Paa veien saa de
en ung mand, som kjøbte et par nye sko og et stykke lær,
da han havde lovet at gjøre en lang valfart. Da lo Merlin. Og
da budene spurgte hvorfor, svarte han: «Han tror, han trænger
saalelær til reisen, og saa dør han, før han kommer hjem til sit
hus!» Senere paa veien mødte de et ligfølge, som fulgte et barn
til jorden; faderen græd bitterlig, og prioren og de geistlige i
følget sang. Da toget var kommet forbi, lo Merlin og sagde:
«Prioren skulde græde og den gode mand synge, for barnet er
ikke hans barn, prioren er fader til det.» Endelig lo Merlin af
en tigger, som sad paa en skat, uden at vide det.
Kong Vortigern var høist forbauset over barnets
overnaturlige viden; thi Merlin gjorde alle hans vismænd, efter hvis raad
han skulde dræbes, til skamme; han viste kongen aarsagen til,
at hans bygværk ikke vilde staa: Det var to drager, som væltede
sig nede i jorden. Han tydede kampen mellem dragerne om
striden mellem sakserne og kelterne og forudsagde kongen, at
han snart vilde blive brændt inde, og dertil knyttede han en
lang profeti om Britanniens fremtidige skjæbne.
En udredning i det enkelte af Merlin sagnets udviklingstrin
og dets forhold til de to ældre sagn om Seilenos og Asehmedai
hører ikke hid.
Af sagnene om Merlin findes der baade i sammenhæng og
enkeltvis en række forskjellige fremstillinger fra middelalderen,
de ældste hos Nenvius i hans britiske historie fra 796 og som
samlet udsigt i Galfrid af Monmouths historie fra 1135, samt i
et latinsk digt, som ogsaa tillægges Galfrid, Vita Merlini.
Enkelte af de mere episodemæssige beretninger om Merlin fra
midten og slutningen af det 12te aarhundrede giver sagnet paa
et udviklingstrin, som staar midt imellem den græske mythes
halvvilde naturvæsen Seilenos og Galfrid, og de senere
forfatteres skildring af Merlin som den kristne profet fuld af
guddommelig kraft.
Mellem Merlinsagnene og de to ældre sagn om Seilenos og
Asehmedai er der bl. a. overensstemmelse i følgende punkter:
Seilenos er et halvguddommeligt naturvæsen, ligesom
Asehmedai er en dæmon, og som Merlin er søn af en dæmon.
Naar Asehmedai opholder sig paa jorden, lever han ude i
ørkenen langt fra mennesker, ligesom Seilenos lever som en vild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
