Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
vei til kongen, af en mand, som sidder paa et sted, hvor en
skjult skat er nedgravet; i Aschmedai-sagnet er det en
troldmand, som sidder paa skatten uden at vide om det; i
Merlin-sagnet er det en tigger.
Disse ligheder — baade for hele rækken og for de to
sidste — kunde øges.
Med de keltiske sagn om Merlin har vore forfædre allerede
meget tidlig gjort bekjendtskab, vistnok baade slig som disse
sagn løb om fra mund til mund paa keltisk sprog, og i de
latinske bearbeidelser af sagnet, først og fremst Galfrids.
Det er selvfølgelig geistlige sagaskrivere, som har benyttet
disse sidste og tildels endog ført dem over paa norsk eller islandsk
grund. Hele Galfrids værk er saaledes i fri oversættelse
gjengivet i Bretasçgur i første halvdel af det 13de aarhundrede.
Fra alle disse keltiske traditioner, tilhørende sagnkredsen
om Merlin, har der i flere norrøne sagaer sat sig fast en række
af motiver, drag eller hele episoder. Mest fremtrædende er
paavirkningen fra Merlin-sagnene i Halvs saga fra omkring
aar 1300.
Her skal først sammenstilles et uddrag af et afsnit af Halvs
saga med de træk af Merlin-sagnene, som ligger til grund for
dette afsnit. Merlins spaadomme er i den norrøne saga lagt i
munden paa en marmæle eller marmennill.
Det latinske digt Vita Merlini fra det 12te aarhundrede
fortæller, at Merlin vanvittig trækker sig tilbage til skogens dyb
og henlever sit liv mellem de vilde dyr. Han bliver en
vildmand (silvester homo0, som om han var født i skogen, og lever
af bær og rødder. Sit hjem har han ved en kilde, som er
omgivet af hassel og tætte buske. Kong Rodarchus sender folk ud
efter ham. Budet finder ham ved kilden og bevæger ham til
godvillig at følge med til kongen. Men straks han faar se
menneskestimlen, længter han til skogs igjen, og da kongens
bønner og gaver ikke gjør indtryk paa ham, lader kongen ham
binde med stærke lænker, forat han ikke skal flygte til skogs.
Da spaamanden kjendte lænkerne paa sig, blev han
sørgmodig, al glæde forsvandt fra hans aasyn, man flk ikke et ord af
ham, og han lo ikke. Saa gaar dronningen gjennem hallen, og
kongen omfavner og kjærtegner hende, og da han ser et blad i
haaret paa hende, stryger han det væk. Da ler Merlin. Kongen
vil vide, hvorfor han ler, men han svarer ikke. Tilslut lover
kongen at løse ham og lade ham gaa, hvis han vil sige, hvad
han lo af. Herpaa gaar Merlin glad ind, og da han er fri, siger
han, at han lo, fordi kongen ødelagde beviset for, at hans hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
