Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
hovedhuden) god til hamleband?» Da lo marmælen hjertelig,
sprang ud over ripen paa baaden og raabte: «Aa din stakkar,
som spørger, om kalvhovtæinna er god til hamleband!» Det blev
slig storm, at det var saavidt, manden klarte sig til land.
En mand paa gaarden Hjellsand i Øksnes trak op en
mar-mæle paa en fiskeplads, som heder Breigrunden, og satte ham i
sin fiskeskjaa. Om natten blev der en svær storm, men marmælen
vilde alligevel ud der, hvor den var fisket, og skjønt det var et
forfærdeligt veir, roede manden afsted med den. Ude paa viken
lo marmælen hjertelig, og da manden spurgte hvorfor, saa sagde
den, at den lo, fordi ingen kjendte den udmærkede fiskeplads,
som de roede over. Han fortalte ogsaa medene paa fiskepladsen.
Da marmælen var kommen i sjøen, prøvede manden at fiske
der paa medet og flk baaden fuld. Fiskepladsen blev kaldet
Stabburet, og her trak manden ofte baaden fuld, medens hans
naboer, som reiste til klakkene langt ude, ingen fisk fik.
1 dette sidste nordlandssagn møder vi ogsaa marmennillens
og Merlins latter. Naar marmælen ler, da de farer over den rige,
men ukjendte fiskegrund, har vi her vistnok en gjenklang af
Aschmedais og Merlins latter, da de ser en fattig tigger, som
sidder over en skjult skat.
Ogsaa det islandske sagn kjender den skjulte skat, og
desuden det træk, som vi har truffet i Aschmedai-sagnet og i
Merliu-sagnet: kjøbet af de stærke sko fra hans side, hvis liv allerede
nærmer sig enden. Og ligesom Rodarchus i ’ Merlin-sagnet
omfavner og kjærtegner sin utro kone, saaledes kysser og klapper
bondens utro hustru sin mand, og han roser hende.
Forekomsten af de to første træk i det islandske sagn
godtgjør, at sagnet ikke stammer fra fortællingen i Halvs saga; thi
denne mangler disse træk, skjønt de findes i Merlin-sagnene. Det
samme gjælder det norske sagn om den rige fiskegrund, der vel
er en omlægning efter fiskernes forestilling af skattemotivet.
Heraf maa sluttes, at disse islandske og norske sagn,
ligesom marmennill-fortællingen i Halvs saga, delvis er udsprunget
af norrøne mundtlige gjengivelser af keltiske sagn om Merlin.
Af slige sagn maa der have været adskillige, nogle
omfattende flere, andre færre træk.
Fra disse løst omdrivende sagn af keltisk oprindelse har
der sat sig fast en række af træk og episoder, ikke blot i den
uskrevne folketradition, men ogsaa i adskillige gamle sagaer.
Som eksempel kan nævnes fortællingen hos Saxo og i Ragnar
Lodbroks saga om den list, Ivar Beinlaus brugte for at opnaa
den engelske konge Ellas tilladelse til at bygge en borg i hans
land, idet han flk et stykke land saa stort, som en hud kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
