Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
omspænde. Han lod en oksehad bløde og strække ud og ridsede
den op til den tyndeste rem; den lod han saa strække rundt om
en eng, og det blev saa stort et stykke land, at det afgav
grundvold til en svær borg. Det blev London.
Hele denne fortælling er hentet fra Galfrids beretning (lib.
6, kap. 2) om, hvorledes sakserhøvdingen Hengist brugte den
samme list overfor kong Vortigern. Sagnet er af Galfrid laant
fra det gamle kjendte Dido- og Æneas-sagn.
Naar drag af Merlin-sagnene har kunnet sætte sig fast i den
norrøne tro om marmælen, er der sikkerlig grund til at antage,
at lydligheden mellem Merlin og marmennill her har været
medvirkende; men tilknytningen til den hjemlige folketro i Norge og
paa Island har marmælens kjendte spaadomsevne afgivet. Troen
paa marmennillen er i ethvert fald gammel og ægte nordisk, langt
ældre end Merlin-sagnene i Norden.
I Halvs sagas fortælling om marmennillen opkastes det
spørgsmaal, hvad der baader mennesket bedst: Hvat er manni bezt?
Hverken spørgsmaalet eller det halvt humoristiske svar findes,
saavidt vides, i de keltiske Merlin-sagn, saaledes som de
foreligger for os paa latin. Mærkelig er det imidlertid, at dette
spørgsmaal om, hvad der baader mennesket bedst, er det samme
spørgsmaal som stilles af Midas til den fangne Seilenos. Da nu
fortællingen i Halvs saga er øst af Merlin-sagnet, og derhos, som
ovenfor paavist, sammenhængen mellem Seilenos-sagnet og
Asch-medai-sagnet paa den ene side og Merlin-sagnet paa den anden er
utvilsom, saa ligger det nær at antage, at Merlin-sagnene har
kjendt og nyttet det samme spørgsmaal, om det end ikke,
saavidt vides, er opbevaret i nogen skriftlig kilde.
Men har det vigtige, af Midas stillede filosofiske spørgsmaal
om, hvad der baader mennesket bedst, vandret i aarhundredernes
løb fra folk til folk i temmelig uforandret form, saa er den
besvarelse, spørgsmaalet faar i den græske oldtid meget forskjellig
fra svaret hos vikingerne og fiskerne. Medens Seilenos i Midas
rosenhaver hylder en pessimistisk filosofi og mener, at det er
bedst for mennesket ikke at være født, saa anbefaler marmælen
i sagaen kvae for tænderne; det store almindelige spørgsmaal
faar et meget specielt svar, og naar tilslut spørgsmaalet i
Nordland formes til et spørgsmaal, om skind af kalvehoveder er godt
til hamleband, saa forsvinder marmælen leende i sjøen.
Sagnet om Harald Haarfagre og Snefrid.
I Ågrip saavelsom hos Snorre og i Flatøbogen fortælles om
Harald Haarfagres kjærlighed til finnekvinden Snjofrid eller
Snæ-frid (Snjöfriör, Snæfrlör).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
