Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
1 Agrip, forfattet omkring 1190, berettes dette saaledes:
«Ragnvald Reykill, som nogle kalder Ragnar, var søn af en
finnekvinde, som hed Snjofrid, datter af Svaase finnekonge;
han slægtede sin moder paa og kaldtes seidmand, det er
spaa-mand. Han boede paa Hadeland; han drev trolddom der (sißdi
par) og blev kaldt skratte (d. e. troldmand). Juleaften, da
Harald sad ved maden, kom Svaase for døren og sendte
kongen bud, at han skulde komme ud til ham; men kongen
for vred op ved dette bud. Og den mand, som havde bragt
budet ind, bar kongens vrede svar tilbage. Men Svaase bad
ham ikke desmindre endnu en gang og gav ham dertil et
bæverskind; han sagde, at han var den fin, som kongen havde
givet lov til at sætte sin gamme paa den anden side af bakken
paa Tofte, hvor kongen da var. Kongen gik da ud og lovede
at følge ham over til hans gamme; nogle af kongens mænd
tilskyndede ham til det, men andre fraraadede det. Snjofrid, Svaases
datter, en overmaade fager kvinde, reiste sig for kongen og
skjænkede ham et kar fuldt af mjød. Han tog baade karret og hendes
haand, og straks var det, som der kom ildshede over hans legeme,
saa han vilde have hende straks samme nat. Men Svaase sagde,
at det skulde ikke ske med hans vilje, med mindre kongen
fæstede hende og fik hende efter lovene. Og kongen fæstede
hende og fik hende; han elskede hende saa uvittig, at han ikke
brydde- sig om sit rige, og hvad der sømmede sig hans værdighed.
Han sad hos hende næsten nat og dag, medens hun levede,
og tre vintre, efterat hun var død. Han sørgede over hendes
død, men alt folket i landet sørgede over hans forvildelse.
For at standse dette vanvid kom Thorleiv spake som læge. Klog
standsede han galskaben ved at tale kongen efter munden paa
denne maade: «Det er ikke underligt, konge, at du mindes
en saa fager og ætstor kvinde og hædrer hende paa dun og fiøiel,
som hun bad dig om. Men det er til mindre hæder for dig og
hende, at hun ligger for længe i de samme klæder; det er meget
rimeligere, at hun bliver flyttet.» Og straks hun blev flyttet,
slog der ud stank og ond lugt og alskens fæl tev af legemet.
De gjerde da straks istand et baal og brændte hende. Men
forinden blaanede hele hendes krop, og der væltede ud orme og
øgler, frosk og padder og alslags styggedom. Saa sank hun
sammen i aske, og kongen kom til forstand igjen og opgav sin
daarskab.»
Det er denne beretning i Ågrip, som ligger til grund for
Snorres beretning, naar han fortæller:
«Kong Harald for en vinter paa gjæstebud paa Oplandene og
lod gjøre istand til sig et julegjæstebud paa Toftar (nu Tofte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
