Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
Gudbrandsdalen). Juleaften kom Svaase til døren, medens kongen
sad tilbords, og sendte bud til kongen, at han skulde komme ud
til ham. Men kongen blev vred over dette bud, og den samme
mand som havde budet ind, bar kongens vrede svar ud, men
Svaase bad ikke destomindre, at han skulde bringe ind samme
ærinde en gang til; lian sagde, at han var den fin, som kongen
havde givet lov til at sætte sin gamme paa den anden side af
bakken der. Kongen gik da ud og lovede at følge hjem med
ham, og gik opover bakken til hans gamme; nogle af hans mænd
tilraadede dette, medens andre raadede fra. Snæfrid, Svaases
datter, en ualmindelig vakker kvinde, reiste sig for kongen og
skjænkede ham et kar, fuldt af mjød; men han tog det altsammen
og tillige hendes haand, og straks var det, som om han blev
brændende varm over hele legemet, og han vilde straks ligge
med hende samme nat; men Svaase sagde, at det skulde ikke
ske med hans gode vilje, hvis ikke kongen fæstede hende og flk
hende efter loven. Og kongen fæstede Snæfrid og flk hende,
og elskede hende saa uvittig, at han ikke brydde sig om sit
rige og alt det, som passer sig for en konge. De flk fire
sønner: Sigurd Rise, Halvdan Haalegg, Gudrød Ljome og Ragnvald
Rettilbeine. Siden døde Snæfrid, men hun forandrede ikke det
mindste farve, hun var ligesaa rød som dengang, da hun levede.
Kongen sad altid over hende og tænkte, at hun skulde livne op.
Saa gik det i tre vintre; han sørgede over hendes dod, men alle
folk sørgede over hans forvildelse. Men til at komme ud af
denne vildfarelse hjalp Torleiv den spake ham; han gjorde det
med klogskab, idet han først talte ham efter munden saaledes:
«Det er ikke underligt, konge, at du mindes saa vakker og
æt-stor en kvinde og ærer hende paa dun og paa fløiel, saaledes
som hun bad dig om ; men det er til liden ære for dig og hende,
at hun ligger saa altfor længe i samme klædebon, og det er meget
rimeligere, at hun bliver flyttet og klæderne skiftet under hende.»
Men saasnart hun blev flyttet af sengen, saa kom der fra hendes
lig en styg og fæl lugt og alskens ond stank; man skyndte sig
da at gjøre et baal, og hun blev brændt. Men først blev hele
legemet blaat, og ud væltede orme og øgle, frosker og padder
og alskens styggedom. Saa faldt hun sammen til aske; men
kongen kom til fornuft og opgav sin daarskab og styrede siden sit
rige; han flk styrke og glæde af folket og folket af ham, men
riget af begge. Da kong Harald havde erfaret finnekvindens svig,
blev han saa vred, at han drev fra sig alle sine sønner med
fiunekvinden og vilde ikke se dem.»
I Flateyjarbök, et stort islandsk samlehaandskrift fra
omkring 1380, findes ogsaa en beretning om Snefrid, i tillæggene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
