Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
den udførlige saga om Olav Tryggvessøn, der er forfattet
henved 1290:
«Kong Harald blev dybt sørget af hver og en, og alle sagde
med en mund, at hans lige havde der ikke været i forstand og
dygtighed, i gavmildhed og i henseende til den agtelse, som han
viste sine mænd. Han varede sig ogsaa for al slags trolddom
og hedenskab, da han havde faaet dværgen Svaases svig paa det
rene. Svaase kom til ham en juleaften og vendte hans hu til
en finsk kvinde, som hed Snjofrid, med en elskov saa hed, at
han ægtede hende og elskede hende over alt, fordi hun paa
grund af Svaases trolddom forekom ham vakrere end nogen
anden kvinde. Han havde sønner med hende, som før er
fortalt. Da tiden var kommen, døde Snjofrid, og et kosteligt tæppe,
som kaldtes Svaasenaiit (Svaases klenodie) blev bredt over hende;
i dette tæppe var skjult saa megen galder, at hendes legeme
forekom kong Harald saa deiligt og yndigt, at han ikke vilde
lade hende begrave. Han sad over hende i 3 vintre og brydde
sig ikke om nogen ting paa grund af overvættes kjærlighed til
den afdøde. I denne tid kvad kong Harald en draapa om hende,
som senere er kaldt Snjofrids draapa. Siden sagde en vis
mand, som var hos kong Harald og som hed Egill Ullserk, at
de skulde tage tæppet af liget, og det blev gjort. Legemet var
gaaet i forraadnelse, som rimeligt var, og lugtede ilde; det blev
da begravet efter gammel skik. Efter dette blev kong Harald
saa vred paa galder og trolddom og al slags hedenskab, at han
lod enhver slig mand i sit rige gribe, og lod dem dræbe eller
landsforvise.»
Foruden disse udførligere beretninger om Snefrid indeholder
de historiske sagaskrifter flere kortere hentydninger, som
forudsætter tilværelsen af et sagn om hende. Den mest omfattende
findes i et tillæg til Olav Tryggvessøns saga, «Upphaf rikis
Haralds hårfagra», i Flatøbogen; der heder det om Halvdan
Svarte og Harald, at ingen af dem havde julelykke; Tor tog
julemaden fra Harald, og Odin fra Halvdan; «en anden
juleaften kom Svaase og besnærede (sveik) Harald til at gifte sig
med finnekvinden Snæfrid; med hende havde han sønnerne Sigurd
Rise (d. e. «lausunge»), Halvdan Haalegg, Gudrød Stira og
Ragnvald Rettilbeine». Forøvrigt er det kun en ganske kort omtale
af Snefrids sønner («Snæfrlöarsynir»), som forekommer i sagaerne;
saaledes foruden to steder i Olav Tryggvessøns saga i Flatøbogen
(kap. 3 og kap. 183), i den udførlige Olav den helliges saga
fra omkring 1250 (kap. 1), samt hos Snorre, som fortæller, at
da Harald delte sit rige, gav han «Snæfridssønnerne» Ringerike,
Hadeland og Toten, og hvad dertil hører (kap. 33).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
