Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
Historia Norvegiæ synes ikke at kjende sagnet om Snefrid ;
den beretter kun, at Harald Haarfagres søn Ragnvald Rettilbeine
blev opfostret af en «fitonissa» (d. e. «pythonissa», troldkjærring,
spaakvinde) paa Hadeland, og af hende lærte han trolddom og
blev seidmand. Efter Agrip og de andre sagaer var denne
Ragnvald Haralds og Snefrids søn.
Endelig kan nævnes et gammelt digt fra omtrent samme tid
som Agrip, Fornyr ö adr apa, som sandsynligvis er digtet paa
Orkn-øerne af biskop Bjarne Kolbeinssøn (død 1222). I dette digt
omtales finnepigen, som gjorde Harald rasende af kjærlighed, fordi
han syntes, at hun skinnede som solen.
Snorre har, som nævnt, hentet sin fortælling om Snefrid
fra Agrip. En fremstilling af sagnet i Codex Frisianus fra ca.
1325 er den samme som Agrips og Snorres. Men fortællingen
i Flatøbogen viser enkelte afændringer; saaledes nævnes et
sengetæppe Svaasenaut, som ikke omtales i de andre fremstillinger; i
dette haandskrift er det Egill Ullserk, i Agrip Thorleiv spake,
som giver det raad at flytte Snefrids lig.
Kun i Agrip kaldes Svaase finnekonge, og i nogle afskrifter
af Snorre kaldes han i kapiteloverskriften jotun, men denne
overskrift er ikke af Snorre selv; Snorre kalder ham fin.
Flatøbogen fremstiller Svaase som en tryllekyndig dverg, og kalder
Snefrid en finsk kvinde.
Allerede denne usikkerhed i betegnelsen af Svaase synes at
tyde paa, at Svaases person stammer fra forskjellige kilder. Det
viser sig da ogsaa, at der i hans skikkelse er flydt sammen
træk fra et historisk sagn hos kelterne og fra et gammelt
eventyr.
Sagnet om Harald og Snefrid, saaledes som de nævnte
kildeskrifter beretter det, bestaar nemlig af to forskjellige dele; først
fortællingen om, hvorledes kongen gribes af rasende elskov til
Snefrid, da hun rækker ham mjødhornet, og dernæst beretningen
om, hvorledes det trylleri, hun udøvede, holder ham bunden
endnu aar efter hendes død og tvinger ham til at sidde
hos liget.
Disse to bestanddele af sagnet har forskjelligt udspring.
Den første er saagodtsom helt og holdent laant af et keltisk
sagn, som blandt andet kjendes fra Galfrid af Monmouths
fortælling om briterkongen Vortigern og sakserhøvdingen Hengists
datter Rowena.
Galfrid af Monmouth, der skrev sin Historia Regum Britanniae
mellem 1132 og 1135, beretter i 6te bog om angelsaksernes
erobring af Sydengland. De angelsaksiske høvdinger Hengist og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
