Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
ledes han skulde stille sig til kongens forlangende. Alle som
én gav det raad, at kongen skulde faa pigen, men de skulde
kræve provinsen Cantia (Kent) til løn for hende. Og dette gjorde
de straks. Vortigern flk pigen og Hengist provinsen Kent, uden
at høvdingen der, Gorangan, vidste det. Derpaa feirede kongen
samme nat sit bryllup med den hedenske pige, og hun
behagede ham over al maade. Alt dette førte snart til fiendskab
med hans stormænd og hans sønner; thi han havde før tre
sønner, som hed Vortimer, Katigern og Pascentius.
Galfrids fortælling er øst af Nennius’s britiske historie, som
er forfattet i 796. Han beretter:
«Med de hjælpetropper, som Henkgist tilkaldte fra Germania,
fulgte hans overvættes vakre datter. Efter ankomsten gjorde
Henkgist et gjæstebud for Guortigirn og hans riddere samt for
hans tolk Ceretik. Henkgist befalede sin datter at skjænke og
kredense vinen og mjøden for dem, og de flk mere end nok og
blev fuldstændig drukne. Medens de drak, trængte satan ind i
Guortigirns hjerte, saa han fattede elskov til pigen; gjennen
tolken krævede han hende af faderen og sagde: «Alt, hvad du
fordrer til gjengjæld, skal dn faa, om det saa var halvdelen af
mit rige.» Henkgist holdt raad med høvdingerne, som havde
fulgt ham fra øen Oghgul (Angul), om hvad de skulde kræve
af kongen for hende, og alle var enige om, at de skulde fordre
Cantguaraland, som i vort sprog kaldes Kent. Guortigirn gav
dem landet, skjøEt der var en underkonge i Kent, som ingen
ting vidste om, at han og hans land .bag hans ryg var blevet
overdraget til hedningerne. Saa flk kongen pigen tilægte, og han
sov med hende og elskede hende saare.»
Det er dette keltiske sagn, som i vore kongesagaer, ligefra
den ældste samlende fremstilling i Agrip, er knyttet til Harald
Haarfagres navn.
Nærmest staar fremstillingen hos Galfrid af Monmouth.
Agrip er forfattet omkring 1190, medens Galfrids værk blev
afsluttet 1135.
Hvis nordboerne ikke har hørt det keltiske sagn fortælle
mundtlig under sin omgang med briterne, maa det da i de 50 til 60
aar, som ligger mellem Galfrid og Agrip, fra Galfrids bog være
kommen til Norge eller Island og der have fæstet sig til den
historiske personlighed, som samlede Norges rige og allerede da
stod i sagnets fjernhed.
Et tilknytningspunkt kan maaske de mange fortællinger
have frembudt, som sagaerne indeholder om Haralds
kjærligheds-historier.
Finnekongen Svaase repræsenterer væsentlig sakserfyrsten Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
