Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ölft
gist, om der end i Snorreafskrifternes og Flatøbogens betegnelse
af ham som jotun eller dværg er indgaaet momenter fra kilden
for den sidste halvdel af Snefrid-sagnet, saaledes som det
fremgaar af skildringen i det senere gjengivne norske eventyr fra
Valdres, hvor heltinden er datter af en jutul, det vil sige jotun,
og af fremstillingen i de tilsvarende islandske og tyske eventyr,
som lader hende blive optaget og finde pleie og hjem hos nogle
dverge. Ligesom Hengist af Vortigern faar et lidet stykke land
til at opføre et hus paa, faar finnen Svaase af kong Harald lov
til at sætte sin gamme paa hans grund. Naar beretningen om
Hengists list med den lange rem ikke er medtaget i sagnet om
Svaase, har dette en ganske naturlig grund i det beskedne
omfang, som en finnegamme har; ovenikjøbet var dette sagnmotiv
allerede før fæstet til en anden nordisk sagnhelt (saaledes i Ragnar
lodbroks saga og hos Saxo (se ovenfor side 631). Selve navnet
Svaase, som betyder den milde, blide, indsmigrende, ser ud til
ligefrem at være dannet af den karakteristik, Galfrids beretning
giver af Hengists optræden overfor kongen og af hans
indsmigrende ord.
Paa samme maade som Hengist i de norske sagn gjøres til
fin, bliver hans datter Rowena til finnepige. Til finnerne henførte
vore forfædre jo gjerne den fuldkomneste tryllekyndighed, og
kongens pludselige og heftige elskov maatte synes nordboerne
fremkaldt ved trolddom. Naar de norrøne gjengivelser af sagnet
fremstiller den drik, kongen modtager af Snefrid, som magisk,
er dette derfor let at forklare. Og dog tør det være muligt, at
et senere træk i fortællingen om Rowena har virket med ti) at
fremkalde denne ændring: beretningen om, at Rowena for at rydde
stedsønnen Vortimer af veien, brygger en hemmelighedsfuld drik,
«fuld af al verdens ukjendte gifter», til ham. Dette samme
motiv har ogsaa været medvirkende ved tilknytningen af
Snefrid-sagnets anden halvdel.
Om navnet Rowena og dets forhold til Snjöfriör skal senere tales.
Den anden del af det sagn, der hos os er knyttet til Harald
og Snefrid, bliver i middelalderen ofte og til forskjellige tider
henført til Karl den store. Den ældste formning, som knyttes til
hans navn, er dog næsten et aarhundrede yngre end Ägrips
fortælling om Harald og Snefrid og bærer ogsaa i selve sin
opbygning vidnesbyrd om at være en yngre sammensætning af
mange uligeartede elementer. Den findes i Jansen Enenfcel’s «
Weilbach » fra 1280 til 1290. De derpaa følgende henførelser af sagnet
til Karl stammer fra første halvdel af 14de aarhundrede. Blandt
dem er den italienske digter Petrarcas’ gjenfortælling af sagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
