Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
fra 1333, saaledes som præsterne i Aachen selv havde berettet
ham det. Her hidsættes til sammenligning forkortet Petrarcas
beretning, saaledes som han har nedtegnet den i sine Epistolæ:
Efter denne beretning havde Karl i skogen ved Aachen
saaledes forelsket sig i en simpel kvinde, at han af den grund
glemte alt. Og da hun pludselig blev syg og døde, sad han ved
hendes lig, kyssede hende og talte til hende og omfavnede hende,
som om hun endnu levede. Selv da den døde gik i forraadnelse,
holdt keiseren ikke op med dette, førend en hellig præst, efter
inderlige bønner og ledet af en guddommelig røst, fandt en ring
med en ædelsten i i munden paa liget; den tog han ud og ståk
til sig. Da vaagnede keiser Karl fra sin vildelse; liget blev ham
straks modbydeligt, og han befalede at skaffe det bort. Men nu
sluttede han sig ligesaa varmt til den geistlige. Da kastede denne
ringen i en dam ved Aachen. Og fra den tid af vilde Karl ikke
reise bort fra denne by; han byggede et slot og en domkirke
ved dammen og forlod virkelig heller ikke Aachen, saalænge han
levede; han befalede ogsaa, at han skulde begraves der.
Fra første fjerdedel af det 14de aarhundrede stammer en
version af Karls-sagnet fra Nederrhinen ; den findes i det
middelnedertyske digt Karlmeinet. Her fortælles, at Karl havde en
frille, som han elskede saa høit, at hele landet tog forargelse
deraf; han kunde aldrig undvære hende, overalt maatte hun følge
ham. Da hun døde, lod han hende balsamere og sov ved hendes
side som før. Hans kammerherre sørgede over hans forvildelse,
og en dag, da Karl var ude, undersøgte han liget og fandt
tilslut en ring i den dødes haar, som han tog til sig; i den var
trolddommen gjemt. Da kongen kom hjem, spurgte han:
«Hvorfor ligger dette lig herinde?» og befalede at skaffe det bort og
begrave det. Men fra den dag overførte Karl sin kjærlighed paa
kammerherren og kunde aldrig være fra ham. Under en jagttur
ved Aachen sammen med kongen tager kammerherren saa ringen
af sin finger og kaster den i en dyb dam. Fra samme øieblik
lagde kongen ikke mere mærke til ham end sine andre mænd;
men fra dammen kunde han ikke mere fjerne sig; der byggede
han sig en borg og en kirke og tog sin bolig der.
Det er denne nederrhinske version, som af alle sagn om
Karl og hans døde elskede staar Harald-sagnet nærmest.
Samme tid, begyndelsen af det 14de aarhundrede, tilhører
en kortfattet beretning, som er fundet i en notis i et
pergaments-haandskrift i Leiden. Her heder det: «Aquisgrani kaldes Ays
(det vil sige Aachen); den har navn deraf, at Karl der holdt sig
til en kvinde, en slags fe, som ved et andet navn kaldes nymfe,
gudinde eller dryade. Til hende havde han sin vante gang og
laa med hende. Og det havde sig saa, at naar han kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
