Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
hende, var hun levende, men naar Karl gik bort, døde hun. Saa
hændte det engang, han var hos hende og legede med hende, at
en solstraale faldt ind i munden paa hende, saa at Karl flk øie
paa et guldkorn (grannm), som var vokset fast i hendes tunge.
Da han lod kornet skjære bort, var hun og blev hun for al frem
tid død og vaagnede ikke mere til live.»
Endelig kommer hertil nogle beretninger fra det 15de og
16de aarhundrede i krøniker og postiller.
Fra den nyere tid gives der en stor mængde formninger af
dette sagn om Karl; saa godt som alle knytter sig til Aachen og
dens varme kilder, og har i ikke liden grad bidraget til denne bys ry.
De allerfleste af disse Karls-sagn har utvilsomt ogsaa sin
oprindelse fra Aachen, eller har ialfald faaet sin udformning af
hensyn til Aachens interesser. Sagnet er blevet stedfæstet i
Aachen paa grund af Karls interesse for denne by, hvor han
boede, og hvor han døde.
I nyere tid er sagnet efter 1600 overført paa den danske
konge Valdemar og Tovelille (saaledes i en optegnelse af
folkevisen om Valdemar og Tove), ligesom til den saksiske kurfyrst
Johan Georg IV og hans elskede, frøken von Neitsch.
Galfrid af Monmouths historie om briterne blev oversat paa
gammelnorsk i det 13de aarhundrede under navnet Bretasçgnr,
rimeligvis tidlig i aarhundredet; ældre end omkring 1200 er
oversættelsen dog neppe. Fremstillingen er i denne gjengivelse
adskillig forkortet, og baade herfor og fordi oversættelsen efter al
sandsynlighed er yngre end Agrip, kan Snefrid-sagnets første del
ikke stamme fra Bretasçgnr. Men i et punkt kan oversættelsen
maaske give et fingerpeg om, hvad der har foranlediget
overførelsen af sagnet fra Rowena til Snefrid.
I Galfrids fortælling kaldes Hengists datter, som nævnt,
Rowena, det er det walisiske Rhon-wen, som skal betyde hvidserk
eller den, som har hvide klæder. Men den norrøne oversættelse
kalder hende i nærmere overensstemmelse med den keltiske form
Rhon-wen for Ranvæn. I den norske gjengivelse af navnet er da
sidste led -væn opfattet som hunkjønsformen af det norske
adjektiv vænn, ven, vakker. Navnet Ranvæn indeholder da efter denne
forstaaelse navnet paa en, som er hvid og vakker, ligesom
Sne-frids navn betegner én, der er vakker og hvid som sneen,
omtrent som eventyrnavnet Snehvid. En ganske lignende omtydning
har i Bretasçgur fundet sted med hendes faders navn Hengist, som
er blevet til Heimgestr.
Navnet Snjofrid er dog ikke en oversættelse af Ranvæn, men
betydningen af Ranvæn, saaledes som nordmændene opfattede
navnet, den hvide og vakre, har fremkaldt hos dem erindringen
om navnet Snjofrid.
il Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
