Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<) FINMARKENS AMT.
Dette navn brugtes, saavidt man ved, ikke som almindeligt
kvindenavn blandt nordmændene; den eneste gang, navnet
forekommer i den gamle litteratur, er i dette sagn om Harald og
Snefrid. Snjofrid navnet kan saaledes ikke være fremsprunget af
en gjængs navneskik i Norge eller Norden, slig som den brugtes
i livet. Derimod passer Snjofrid udmærket til den navneskik,
som er eiendommelig for eventyrets og sagnets verden, som med
forkjærlighed netop bruger en gjennemsigtig, appellativisk
navndannelse; saaledes møder vi i de norrøne fiiinesagn gang paa
gang slige navne som Snær, Jçkull, Fçnn, Brifa, Mjçll o. s. v.,
som før omtalt, og i eventyrene navne som Askeladden, Tro og
Utro, Bonde Veirskjæq, Mestermø, Lurvehætte, Snehvid og Rosenrad
og lignende. I denne navneskik hører Snefrid-navnet hjemme,
og vi kan endog paapege det eventyr, som navnet tilhører. Det
er just det samme eventyr, som danner grundlaget for den sidste
del af sagnet om Harald og Snefrid.
Det keltiske navn Rhonwen har altsaa fremlokket mindet om
eventyrnavnet Snjofrid, som blev anseet for at have den samme
betydning; og dette eventyrnavn har saa igjen trukket med sig
ind i Harald-sagnet en række motiver af eventyret og derved
skabt sagnets sidste del: Haralds elskov til den døde kvinde.
Eventyret fortæller nemlig om en fager kvinde, som ved
tryllemidler hensættes i en dødlignende tilstand og i denne
døds-søvn er gjenstand for heltens elskov; oftest er han en konge.
Heltinden heder i de norske formninger af eventyret Snofri, samme
navn som det norrøne Snjöfriör-, i den bekjendte tyske version
kaldes hun Sneewittchen, det er Snehvid, og navnet Snehvid bærer
hun ogsaa almindelig i de danske og svenske sidestykker.
Dette eventyr er udbredt i mange lande. Men ingen
versioner deraf er kjendt fra middelalderen; de ældste optegnelser
skriver sig fra reformationsaarhundredet (omkring 1550).
Overensstemmelsen mellem Harald sagnet og eventyret og ikke mindre
forekomsten af det samme kvindenavn i begge traditioner sætter
det dog udenfor enhver tvil, at eventyret i en ældre formning
allerede var gjængs og velkjendt for vore fædre, dengang sagnet
om Haralds elskov til Snefrid dannede sig, altsaa i ethvert fald
før 1190. Men da der ligger saa langt et tidsrum mellem
Sne-frid-sagnets dannelse og de tidligste optegnelser af eventyret, er
det naturligt, at ingen enkelt af eventyrets kjendte versioner i
den form, de nu har, kan være den umiddelbare kilde til sagnet
om Harald og Snefrid. Derimod gives der mangesteds i Europa
en stor mængde formninger af dette eventyr, som alle har flere
eller færre motiver og drag tilfælles med vort sagn.
Nogle af disse eventyr meddeles her forkortede eller i
uddrag. Først to fra Norge. Det er et par ikke publicerede ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
