Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
ölft
sioner, meddelt Moltke Moe i 1878 og 1880 i Bøherred i Nedre
Telemarken; fortælleren af den meddelte version havde eventyret
fra sin gamle bedstemoder; den anden version skriver sig fra en
af Telemarkens bedste eventyrfortællersker, Kari Stafsholt, den
gang nogle og otti aar gammel.
«Det var en mand som havde en datter efter kjærringen
sin, og datteren hed Snofri. Manden giftede sig igjen; men
stedmoderen var slem og vrang mod Snofri, fordi manddatteren var
vakrere end hun selv. Tilslut sagde hun ti! tjenestegutten, at
han skulde tage Snofri med ud i skogen og skyde hende og
have hjertet med sig hjem. Men jenten var saa overhæudig
vakker, at gutten ikke var god til at dræbe hende; isteden skjød
han et vildt dyr og tog hjertet af det. Imedens gik Snofri og
vildrede i skogen; langt om længe kom hun til en dyb dal, og
der saa hun en stue. Hun gik ind i stnen; der stod mad paa
bordet; men hun rørte den ikke. Hun lagde sig i sengen og
sovnede. Saa kom de 2 karer, som eiede stuen, hjem, og da
de saa jenten, var hun saa over al maade vakker, at de endelig
vilde have hende hos sig. Hendes stedmoder havde et skrin
som kunde tale, og hun spurgte skrinet, hvor Snofri var, om
hun endnu var ilive. Da hun fik besked derom, skabte hun sig
om til en fantekjærring og kom næste dag til stuen, medens de
2 karene var ude i skogen. Hun satte sig ved gruen, medens
Snofri spandt, og kastede saa et reb af haar rundt livet paa
hende; dermed faldt hun død ned. Da saa karerne kom hjem,
laa Snofri død ved rokken. Men saa fik de øie paa rebet, og
da de tog det af hende, var hun lige levende igjen. Saa sagde
de, at hun ikke maatte slippe nogen ind; hun skulde laase alle døre,
naar de var ude. En stund efter kom fantekjærringen igjen, og
da hun ikke slåp ind, bad hun om bare at faa se Snofris haar i
vinduet; Snofri sad og børstede sig, — og saa ståk hun noget ind
i haaret paa hende; dermed var hun igjen død. Men karerne
fik liv i hende denne gang ogsaa, straks de greiede haaret hendes.
Den følgende dag kom fantekjærringeu paany, og da hun flk se
Snofri i vinduet, saa sagde hun: «Du er saa vakker du, det er
saa moro at glane paa dig.» Den gangen ståk hun en naal ind
i haandbagen hendes. Da de to kom hjem, var de ikke istand
til at se, hvad hun var død af. Saa gjorde de en kiste til hende
og lagde hende i den; der laa hun saa rød og fin, at det var
et syn. En dag kom der en kongssøn forbi, og han vilde
endelig kjøbe hende; han syntes, hun var saa vakker, at han ikke
kunde leve uden hende. Nei, de vilde ikke sælge hende. Men
for gode ord og betaling flk han hende da tilsidst. Han satte
hende ind i sit eget kammers. Saa var det en dag, solen skinned
saa vakkert, da flk han se noget glitre bag paa haanden, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
