Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59<)
FINMARKENS AMT.
musik og hurraraab af store menneskemasser; men han havde ikke
tid til at høre paa noget, han løb med én gang til sit ruin for at se
liget. Kammerpigerne faldt paa knæ for ham og sagde, at den døde
havde lugtet saa forfærdelig, at folk kunde ikke være i slottet, saa
de blev nødt til at brænde liget. Men kongen hørte ikke paa
dem; han bare befalede, at der skulde reises to galger for dem.
Saa blev den døde hentet, og det endte i fryd og glæde.
Dette sicilianske eventyr har træk, som minder baade om
Harald-sagnet og om Karls-sagnet. Det er saaledes den eneste
version, hvori det moment forekommer, at liget lugter; ligeledes
tales der, som i den albanesiske, om opbrænding af liget. Ingen
af disse drag kan have hørt hjemme i det oprindelige eventyr;
de er fremkommet ved tilpasningen af eventyrstoffet i det
historiske sagn. Naar de lige fuldt dukker op i den sicilianske
formning af eventyret, kan de derfor kun forklares paa en af to
maader: Enten maa de skyldes en uafhængig nydannelse, som
logisk har udspundet, hvad der naturlig syntes at ligge i motivet
om den døde kvinde. Og denne forklaring vilde lade sig høre
for liglugtens vedkommende, men derimod ikke for opbrændingen
af liget; ligbrænding kjendes ikke paa Sicilien, og har ikke i
umindelige tider fundet sted der. Eller ogsaa maa det sicilianske
eventyr have modtaget de to træk ved en senere paavirkning
fra det historiske sagn om Harald eller Karl, og da visselig fra
Harald-sagnet, hvori ligets brænding omtales. Og en saadan
paavirkning er meget vel mulig. Sicilien stod i den tidlige
middelalder i næsten halvandet hundrede aar, fra 1061—1194,
under normannisk herredømme, og gjennem normannerne har
saavel Harald-sagnet som Karls-sagnet let kunnet finde vei til det
italienske ørige, og derfra til albaneserne. Dette bestyrkes ogsaa
derved, at der i den sicilianske eventyrverden i det hele findes
adskillige særoverensstemmelser med norske og nordiske eventyr.
Foruden de faa versioner, som her er fremlagt, kunde
nævnes en lang række andre af denne eventyrkreds, fremfor alt fra
de nordiske lande og Nordtyskland, hvor eventyret er stærkt
udbredt; ogsaa paa Island kjendes det i flere formninger. I de fleste
af disse nordiske og nordtyske varianter viser de navne, som
tillægges heltinden, slægtskab med hinanden. En række navne
er sammensat med sne: Snofri, Snehvid, Sneewittchen; andre
frembyder lighed med sidste led i det norske navn, saaledes det
islandske Vilfrföur.
Ved gjennemlæsning af disse eventyr falder det straks i
øinene, at deres hovedhandling danner et fuldstændigt modstykke
til sagnene om Harald og Karl.
I eventyret fortælles der om en kvinde, som ved magiske
midler er hensat i en dødlignende tilstand, men under denne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
