Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
651
bevaret farve og udseende som en levende. I sagnet berettes om
en kvinde, som er død, men som ved magiske midler bevarer
udseende og skjønhed som en levende. Baade i sagnet og i
eventyret elskes kvinden af en konge eller kongsson, som
gjemmer hende og er helt optaget af hende, saa han forsømmer sit
rige og ikke har tanke for andet end den vakre døde eller
skindøde. Baade i sagnet og i eventyret vækkes kongen ved en
indgriben fra en af sine stormænds eller tjeneres side, hvorved
tryllemidlet fjernes; men i sagnet medfører denne indgriben, at legemet
gaar i forraadnelse eller falder til aske, i eventyret derimod
vaagner den skjønne tillive.
Der kan efter dette ingen tvil være om, at sagnet og
eventyret er variationer af samme episke motiv. Heller ikke kan der
være tvil om, at de to historiske sagn om Harald og Karl
repræsenterer væsentlig den samme eiendommelige udformning af
motivet, i modsætning til eventyrenes. Men det er ogsaa utvilsomt,
at der er en særlig forbindelse mellem det norske eventyrs
Sno-frinavn og Harald-sagnets Snjöfriör, en forbindelse, som ikke
Karls-sagnet kjender, og som heller ikke har noget tilsvarende i
dette sagns forhold til de tyske eventyr, hvis navn Sneewittchen
ikke forekommer i sagnet om Karl.
Nu er det i og for sig urimeligt, at den vidt udbredte
eventyrkreds skulde være opstaaet af et af de to historiske sagn; eventyr
afgiver overhovedet ofte stof til dannelse af sagn, derimod tør
det være tvilsomt, om der kan paapeges noget eventyr, som har
dannet sig ud af sagn. Der er desuden i dette tilfælde en særlig
omstændighed, som tyder paa, at vore to sagn er yngre end
eventyret og følgelig afledede deraf; det er det, at sagnene om
Harald og Karl indbyrdes slutter sig meget nærmere sammen,
end de forskjellige eventyrformninger gjør sig imellem, ikke blot
ved den samme afæudring i hovedtanken, men ogsaa derved, at
de er knyttet til navnkundige historiske personligheder.
Men da maa enten sagnene om Harald og Karl gaa
tilbage til et ældre historisk sagn, eller ogsaa er Harald-sagnet en
aflægger af Karls-sagnet, eller Karls-sagnet en aflægger af
Haraldsagnet.
Gaston Faris har gjort sig til talsmand for den første
opfatning. Men om en saadan ældre version af det historiske sagn
har vi ingensomhelst kundskab; der findes ikke den letteste
antydning til, at en slig har eksisteret. Første gang sagnet
fremtræder, er i Agrips fortælling om Harald og Snefrid.
Spørgsmaalet bliver da, om sagnet har vandret fra Norge til
Tyskland, eller om det fra Tyskland er kommet til Norge.
Almindelig har man opfattet sagnet om Harald og Snefrid
som en overførelse af sagnet om Karl den store, ganske ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
