Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 5 2
FIEMARKENS AMT.
sagnene om Valdemar og Tove og om kurfyrst Johan Georg af
Sachsen og frøken von Neitsch er overførelser fra Karls-sagnet.
Alene Svend Grundtvig har udtalt sig imod at udlede Harald-sagnet
af Karls-sagnet, uden at han dog forsøger at forklare forholdet
mellem begge. Med sikkerhed at afgjøre, hvilket af de to sagn
er det ældste, er heller ikke let. Men de fleste grunde taler
utvilsomt for Harald-sagnet:
For det første er optegnelserne af det norske sagn langt
ældre. De norrøne gjengivelser af sagnet stammer fra følgende
tidspunkter: omkring 1190, omkring 1200, omkring 1230,
omkring 1380. De tyske gjengivelser skriver sig derimod fra:
1280-aarene, 1300 til 1325, 1333, og det 15de og 16de aarhundrede.
Ikke alene er den ældste optegnelse af det tyske sagn omtrent
100 aar yngre end den ældste optegnelse af det norske, men
ogsaa mellem de yngre optegnelser af begge sagn er der en
lignende tidsafstand.
Dernæst fremtræder det norske sagn i langt renere og mindre
sammensatte formninger end det tyske, og det tiltrods for, at
der i Harald-sagnet ogsaa har fundet en krydsning sted af to
oprindelig forskjellige sagnmotiver (fortællingen om Hengists datter
og Snofri-eventyret). Hver eneste af de tyske sagnversioner har
et senere, mere kompliceret præg end nogen af de norrøne;
oven-ikjøbet er sammenknytningerne skiftende og forskjellige for de
forskjellige versioner. Karls-sagnets formninger er saaledes ikke
blot mere sammensatte, men ogsaa indbyrdes mere varierende
end Harald-sagnets. De hyppigst tilbagevendende særdrag i
Karls-sagnets versioner er: trylleringen hos den døde; balsameringen
af liget; at kongen fører liget med sig paa sine reiser; den
guddommelige aabenbarelse af kongens synd til præsten; at kongens
kjærlighed overføres paa præsten eller kammerherren, som finder
trylleringen; at ringen kastes i en dam, som kongen straks føler
sig uimodstaaelig hendragen til, og hvor han bygger en by.
Enkelte af disse træk stammer fra ældre sagn om Karl den store;
andre har sin grund i en episk udspinding af vort sagns ældre
motiver, for derved at faa forklaret f. eks. Karls forkjærlighed
for byen Aachen; atter andre har sin rod i helt uvedkommende
sagn, som intet har med Karl den store at gjøre.
For det tredje synes der at maatte lægges væsentlig vægt
paa den fuldstændige lighed mellem Harald-sagnets navn
Snjö-f r tör eller Sncefrßr og det norske eventyrs Snofri. Denne
navnoverensstemmelse lader sig af flere grunde ikke forklare som et
nyere laan til eventyret fra sagaerne, blandt andet fordi formen
Snofri er en regelret lydndvikling efter bygdemaalenes nuværende
standpunkt af det gammelnorske SnjöfriÖr. Det tyske eventyrs
navn Sneetvittchew, som betyder det samme og har samme navne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
