Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
<i57
led med «sne», tør desuden vidne om, at navnet Snjöfriör er
oprindeligt i det norske eventyr. Men da maa
navnoverensstem-melsen mellem sagnet og eventyret have sin aarsag deri, at
Haraldsagnet har hentet navnet sammen med fortællingsmotiverne fra
den norske version af eventyret. Og til at antage, at et sligt
event37r som Snofri-eventyret paa Harald-sagnets tid var kjendt
og udbredt i Norden, har vi ogsaa ellers al grund. Just fra
Agrips tid er der bevaret et par vidnesbyrd om den yndest, som
eventyr om onde stedmødre og deres forfølgelse af stedbørnene
nød heroppe. Odd Munk, som skrev paa samme tid som Agrip,
omkring 1190, beretter i sin Olav Tryggvessøns saga om
«stjtip-mæöra s^gur», som gjætergutter fortæller sig imellem, og som
ingen ved, hvor meget sandt der er i. Eventyret om Snofri,
Sneewittchen, er netop et typisk eksempel paa saadanne
stedmodereventyr. Og naar Odd Munk lægger til, at disse eventyr
gjør kongen til «den mindste» i fortællingen, saa stemmer denne
karakteristik fortræffelig med de fleste af Snofri-eventyrets
versioner. Ogsaa i Sverres saga omtales stedmodereventyr.
Til disse positive grunde for, at sagnet om Harald og
Snefrid er kilden for Karls-sagnet, kommer ogsaa nogle negative og
indirekte:
For det første kan der paavises en keltisk foranledning til
sammenknytningen af Harald-sagnets to halvdele: et træk, som
just har hjemme i det sagn om Vortigern og Rowena, der danner
grundlaget for første del af det norske sagn, men intet tilsvarende
har i det tyske. Det er beretningen om, at Vortigern øvede
blodskam med sin og Rowenas datter, Fausta. Dette træk synes at
have paavirket eventyrmotivet om Snjöfrför, saaledes at man har
tænkt sig, at Harald fortsatte det ægteskabelige samliv med den
døde Snefrid; et saadant forhold ansaaes for den utilgiveligste
art af blodskam, og de middelalderlige «bodsbøger» indeholder
de strengeste straffe herfor. Denne opfatning er mere
tilbagetrængt i Harald-sagnets versioner; men den gjør sig stærkt
gjældende i alle ældre formninger af sagnet om Karl. Da nu
Karls-sagnet ikke staar i noget forhold til det kymriske sagn om Vortigern,
synes den eiendommelige fremhævelse af dette træk i de tyske
sagnversioner at forudsætte afhængighed af den norrøne beretning,
dog ikke fra nogen af de litterære gjengivelser, men fra et mundtlig
overført sagn af en massivere og mindre diskret karakter.
Sandsynligvis er det ikke mindst dette grufulde motiv, som har lettet
overførelsen af Harald-sagnet paa Karl den store; thi allerede den
gammelfranske heltedigtning ved at berette om, at Karl ufrivillig
drev blodskam med sin søster og derved blev fader til helten
Roland. Netop deri, at en lignende brøde saaledes allerede før
var knyttet til Karls navn, ligger vel ogsaa den væsentligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
