Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
aarsag til, at hans forhold til den døde elskede skildres saa
utilhyllet og hensynsløst i de tyske sagn, i modsætning til sagaernes
Harald-sagn. Men havde dette motiv ikke allerede været tilstede
i Karls-sagnets kilde, sagnet om Harald, vilde ethvert
tilknytningspunkt for det ældre sagntræk om Karls brøde med søsteren have
manglet.
Dernæst er der et andet forhold, som taler for, at
Haraldsagnet er det oprindelige af de to sagn. Medens de forskjellige
versioner af Harald-sagnet kun skiller sig i uvæsentlige smaating,
er der en betydelig indbyrdes forskjel mellem de gamle tyske
formninger af sagnet om Karl, og det fra version til version; og
dette er ganske det omvendte af, hvad man maatte vente, hvis
Karls-sagnet var kilden for sagnet om Harald. Naar nu hertil
kommer, at den eneste gamle sagnform fra Tyskland, som staar
dit norrøne sagn nær, den formning, som findes i Karlmeinet fra
egnen om Nederrhinen (1300—25), af alle tyske versioner er den,
som ogsaa geografisk ligger Norge nærmest, synes der ogsaa heri
at skjule sig antydning om norrøn oprindelse.
Til fordel for Harald-sagnets prioritet kan endelig ogsaa
anføres, at dette sagn om Karl er fuldstændig ukjendt for den gamle
franske heltedigtning og for Frankriges middelalderlige litteratur
i det hele, og det er dog i den franske heltedigtning, som hele
sagnkredsen om Karl den store har sit opkomme. Det eneste
spor i Frankrige af dette sagn er den før omtalte underlige latinske
notis i et haandskrift fra begyndelsen af 14de aarhundrede i
Leiden; dette haandskrift synes skrevet i Normandi. Men denne
form af sagnet er, som det straks springer i øinene, ikke
folkelig; den er halvlærd og kalder Karls elskede «en nymfe,
gudinde eller dryade». Ovenikjøbet er den sammenblandet med
et ganske fremmed sagn om en afdød kvinde, som fra graven
vender tilbage til sin mand eller den, hun elsker. Dette
fremmede sagn kjendes allerede fra det 2det aarhundrede efter Kr.,
fortalt paa græsk af keiser Hadrians frigivne, Fleqon fra Tralles,
og fra middelalderen har man en række beretninger af samme
slags, især fra England, hos forfattere fra det 12te og 13de
aarhundrede. Goethe har i sit digt «Die Braut von Korinth» givet
en poetisk behandling af dette sagnstof. Den normanniske
forfatter af notisen i Leidenerhaandskriftet har øiensynlig alene
hørt et dunkelt og ufuldstændigt rygte om Karl og hans døde
elskede og har saa sammenblandet det med de kjendte engelske
sagn om den tilbagevendende hustru; disse sagn har derfor ogsaa i
hans gjengivelse fuldstændig omformet det tyske sagn om Karl.
Fra alment historisk synspunkt synes der heller ikke at
kunne reises nogen indvending mod i Karls-sagnet at se en aflægger
af det norske sagn om Harald og Snefrid. Nordboerne færdedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
