Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. <i57
som vikinger og kjøbmænd over hele det vestlige og østlige
Europa, og ligesom de paa disse, gjennem aarhundreder fortsatte,
færder hørte og tilegnede sig en mængde fremmede forestillinger
og sagnstoffe, meddelte de ogsaa de fremmede folkefærd
kjendskab til mange nordiske skikke og sagnemner. Den tyske
professor Zimmer har saaledes paa vist dybtgaaende paavirkninger paa
den irske heltedigtning fra nordboernes side; den danske
professor Johannes Steenstrup har godtgjort en lignende nordisk
indflydelse paa angelsakserne, hvad retsopfatning og retsvæsen
angaar, og som forhen paavist (pag. 381 ff.) har nordiske myther,
eventyr og sagnelementer med varjagerne sat sig fast i Rusland,
og er derfra senere vandret over til finnerne. Det vilde være
en undtagelse fra regelen, om de mange nordiske hærtog til og
handelsforbindelser med Frisland og Rhinegnene ikke ogsaa skulde
have afsat lignende spor i gjensidig udveksling af tyske og
nordiske fortællinger. I denne sammenhæng tør det da være af
betydning, at den formning af sagnet om Karl og den døde, som
staar Harald-sagnet afgjort nærmest, er den, der i de første aar
af 1300-tallet er optegnet fra de nedre Rhinegne.
Efter hvad ovenfor er udviklet, har altsaa den her
behandlede sagngruppe følgende historie :
Et kymrisk sagn om briterkongen Vortigerns forelskelse i
sakserhøvdingen Hengists datter Rowena blandede sig hos
nordmændene med motiver fra det norske eventyr om Snjöfrrör, og
det saaledes skabte sagn fæstede sig til Harald haarfagres navn,
erobrerkongen med de mange koner og børn.
Dette sagn om Harald er saa gjennem nordboerne blevet
bekjendt i Rhinegnene, hvor det naturlig knyttede sig til dette
lands navnkundigste historiske personlighed, den store
erobrings-monark Karl; medvirkende til denne overførelse var ikke blot
keiser Karls forkjærlighed for byen Aachen, ogsaa den ældre
franske heltedigtnings fortælling om den brøde, hvori Karl havde
gjort sig skyldig med sin søster, har lettet overførelsen til hans
person af sagnet om en navnkundig konges incest med en afdød
kvinde.
Fra Rhinegnene har dette sagn videre spredt sig til Schweiz,
Bayern og Wien, og overalt affødt nye afændringer og
kombinationer med andre sagn. Desuden synes et rygte om sagnet at
være naaet til Normandi, hvor det har krydset sig med et
væsentlig engelsk sagn om en død kvinde, som vender tilbage til
sin elsker og en tid lever med ham.
Under det tyske Karls-sagns senere udvikling er endelig
fortællingen overført først paa den danske konge Valdemar,
dernæst paa den saksiske kurfyrste Johan Georg den 4de (død 1694);
de to sidste tilknytninger er begge af sen datum; til Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
