Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN.
<i57
belger og drog over hovederne paa dem, og bandt stærkt til
nedenfor hænderne. Saa gav hun et vink til kongsmændene, og
de løb frem og huggede til finnerne; de flk gjort ende paa dem
og drog dem ud af gammen. Natten efter kom der saa stærke
tordenskrald, at de ikke kunde komme nogetsteds hen, men
morgenen efter drog de til skibet og tog Gunhild med sig og førte
hende til Erik. Erik reiste da syd til Haalogaland med hende;
han lod hente Ossur Tote og sagde, at han vilde have datteren.
Ossur samtykkede, og Erik fik da Gunhild og tog hende med sig
sydover.»
Denne fortælling om Gunhild har sin oprindelse fra det
samme eventyr som det, hvorfra Snefrid-sagnets sidste del
stammer. Men motiverne er i sagnet om Gunhild behandlet med
maaske endda større frihed, og fortællingen er adskillig afændret..
Foranledningen til, at eventyrmotiverne er blevet overført
paa Gunhild, er vistnok først, at Gunhild stammede fra Nordland
og efter alle sagaberetninger stod i ry for tryllekyndighed.
Dernæst er der i hendes grusomme forhold overfor Olav Trygvessøns
moder Astrid træk, som minder om den onde stedmoder i
Snofri-eventyret; ganske som Snofri flygtede Astrid for Gunhilds
efterstræbelser og vandrede alene gjennem de store skoge over mod
Sverige, eftersat af Gunhilds udsendinger.
I Gunhild, saaledes som hun fremtræder i dette sagn, er der
nemlig indgaaet elementer af to af eventyrets figurer, baade den
lidende hovedperson, Snofri, og den forfølgende hovedperson,
stedmoderen, selv om de fleste og stærkeste momenter tilhører Snofris
skikkelse. Denne sammenblanding af den unge eventyrheltinde
i ødemarken med den onde stedmoders figur har utvilsomt sin
grund i en dobbelt omstændighed: Dronning Gunhilds velkjendte
dygtighed i trolddom forudsatte, at hun var oplært i kunsten’af
de trvllekyndige finner, helst i Finmarken selv, under et længere
ophold; men da maatte der paa denne unge Gunhild, finnernes
lærling i trolddomskunst, ganske af sig selv blive overført drag
af stedmoder-heksen i eventyret, hvis karakter saa fuldstændig
stemte med den, som sagatraditionen enstemmig tillægger den
onde og tryllestærke dronning Gunhild.
Gunhilds indsmigrende, falske venlighed her i vort sagn mod
de to finner, hvem hun staar efter livet, og den brug, hun i
dette øiemed gjør af troldkunster, er ganske eventyr-stedmoderens
falske elskværdighed overfor manddatteren, medens hun med sin
trolddom søger at faa hende aflivet.
De motiver, som sagnet har optaget af Snofri-eventyrets
heltinde, er dog flere:
Naar sagnet lader Gunhild i ødemarken komme til to finner,
42 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
