Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
som er troldkyndige, gaar paa jagt og vil beholde hende hos sig,
og derfor vogter hende, saa minder dette dels om
Valdreseven-tyret, hvor der istedetfor finnerne optræder riddere i bjørneham,
som om dagen er paa jagt, og hvoraf den yngste bliver
heltindens kjæreste. Men det minder ogsaa om de to Snofri-eventyr
fra Telemarken. I det ene, hvor der er tre riddere, som eier
stuen, bliver de saa fortryllet af hendes skjønhed, at de siger:
«Du slipper ikke herfra, saa længe vi lever, og du selv har liv;
vi vil have dig hos os.» Og i det andet eventyr fra Telemarken
er det to mænd, som endelig vil beholde hende hos sig, fordi
hun er saa overvættes vakker.
Ligeledes fremtræder trækket om finnernes jalousi ligeoverfor
Gunhild i adskillige versioner af eventyret. Saaledes f. eks. i
et rumænsk eventyr, hvor heltinden kommer til 12 røvere, som
alle paa stedet forelsker sig i hende; for ikke at komme i strid
tager de hende derfor til søster. Samme træk forekommer i et
siciliansk eventyr hos Gonzenbach, foruden i flere andre
versioner.
At eierne af stuen om dagen ikke er hjemme, men færdes
ude i skogen, forekommer i saa godt som alle versioner af
eventyret, i adskillige er de ude paa jagt, særlig i de nordiske.
Saaledes i flere af de islandske eventyr, der svarer til Snofri-eventyret.
I nogle af disse er det to dverge, som optræder istedetfor
Gunhild-sagnets to finner, ligesom det i tyske versioner er 7 dverge;
men tiltrods for, at de fremstilles som dverge, heder det dog, at
de om dagen er ude paa jagt. Ifølge andre islandske formninger
er stuens eiere ligefrem to finner, som er helt væk i heltinden.
I de islandske versioner bærer heltinden oftest et navn, som
er sammensat med Ad, «finna», det vil sige en finnekvinde:
Valfinna, Viöfinna, Virfinna. I andre formninger fra Island minder
det andet led i heltindens navn om det norske eventyrs
Snofri-navn: Vilfriöur.
Den stærke og flersidige lighed mellem sagnet om Gunhild
og disse islandske versioner af Snofri-eventyret tør dog maaske
skrive sig derfra, at Gunhild-sagnet, skjønt det er yngre end
eventyret, senere atter paa sin side har paavirket de islandske
formninger af denne eventyrcyklus; paa det sagalæsende Island
er en saadan gjensidig paavirkning let forklarlig. I ethvert fald
synes dette at være tilfældet med én af overensstemmelserne:
at de to finner eller dverge lider døden for heltindens skyld,
ligesom i Gunhild-sagnet. Dette drag gjenfindes ikke i nogen
anden formning af Snofri-eventyret.
Det er dog kim Gunhild-sagnets hovedmotiv, som har sit
udspring fra eventyret. Drabet af de to finner eller rettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
