Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. <i57
maaden, de bliver dræbt paa, skyldes indvirkning fra en gammel
norrøn overtroisk skik.
Seidmænd og troldmænd kunde hos vore fædre gribes og
aflives uden lov og dom. Af frygt for deres tryllemagt og onde
øie pleiede man som oftest at drage en dyrebelg eller skindhit
over hovedet paa dem (draga belg yfir hçfud einum) og surre
fast nedenfor hænderne, før de blev stenet ihjel og dysset i
eu røs. Man troede nemlig, at troldmænd og troldkoner, naar de
kom i livsfare, havde ødelæggende magt i sine øine, ikke blot
overfor folk og fæ, men ogsaa overfor naturen.
I den gamle literatur findes adskillige fortællinger, som
bunder i denne tro.
Eyrbyggjasaga, som i sin nuværende form stammer fra 1230
til 1260, fortæller om den troldkynjlige Katla, at hun tre gange
paa rad kverver synet paa mænd, som søger efter hendes søn
for at straffe ham. Tilslut faar mændene hjælp af en anden
klog kone Geirrid. Hun beder dem prøve engang til, «saa skal
jeg blive med; det nytter ikke at seile med en løvbuske der,
hvor Katla er». Da Katla ser dem, siger hun: «Kommer det
troldet Geirrid, da hjælper ingen synkverving.» Geirrid kastede
af sig kaaben, gik bent paa Katla og drog en sælbelg, som hun
havde gjemt under kaaben, over hovedet paa hende; siden bandt
hendes ledsagere belgen godt fast nedenfor Katlas hænder, og
saa stenede de hende ihjel.
I Laksdølasaga fra begyndelsen af det 13de aarhundrede
fortælles om en tryllekyndig familie, Kotkjellsfolket, som gjorde
meget ondt med sin viden. Folket samlede sig og prøvede at
tage dem; en af dem, Hallbjørn, blev fangen, en belg draget over
hovedet paa ham, og et par blev sat til at passe paa ham,
medens de andre satte efter faderen og moderen. Begge to blev
ogsaa taget paa fjeldet og stenet ihjel, og der blev kastet en
stenrøs over dem, men den anden søn kom sig bort. Saa vendte
forfølgerne tilbage til Hallbjørn og roede ud fra land med ham
for at drukne ham. Men de tog belgen af hovedet paa ham for
at binde en sten otn halsen. Da skjelte Hallbjørn stygt mod
land, og øielaget hans var ikke godt. «Det spaar jeg,» sagde
han, at Thorleik ikke skal faa mange glade dage herefterdags,
og det skal gaa tungt for alle dem, som sætter sig i rummet
hans.» Og den spaadom har ogsaa slaaet godt til. En stund efter
flk de greie paa, hvor den anden broder, Stigande, holdt sig, og
da var de enige om, at han ikke skulde faa gjøre som
broderen, og se mangt, som kunde blive dem til mén. Derfor tog de
en belg og drog over hovedet paa ham, medens han sov.
Stigande vaagnede af dette; men han kunde ikke gjøre modstand,
saa mange som der var mod ham. Der var et hul i belgen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
