Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
han flk se bort i lien paa den anden side. Der var vakkert og
græsrigt. Men i det samme han saa did, var det, som der kom
en hvirvelvind og snudde jorden, saa der aldrig mere kom op
græs. Det sted heder nu Brenna. Saa stenede de Stigande og
kastede ham ihjel og lagde ham ned i en røs.
Sagaen om Gisle Surssøn fra omkring aar 1200 ved ogsaa
at fortælle en saadan hændelse. Her er det en troldmand, som
heder Thorgrim Nev, som bliver grebet og ført ud paa et nes
med en kalvebelg over hovedet. Der stenes han ihjel og dysses
ned ved siden af sin søster, som før var dræbt.
Ligesaa forekommer motivet i de sagn- og romanagtige
forn-aldarsagaer; saaledes i sagaen om Torstein Vikingssøn, som
skriver sig fra tiden kort efter aar 1300. Her fortælles oin en
troldkone Dis, som har kastet sygdom paa Torsteins fader,
Viking, at hun tilslut bliver fundet af Viking og hans
fosterbroder Halvdan ; «de tog hende, drog en belg over hovedet paa
hende og stenede hende ihjel».
Ogsaa med hensyn til to andre smaatræk i Gunhild-sagnet
kan der paavises indflydelse fra ældre tradition og fra forbilleder.
Naar Gunhild advarer kong Eriks mænd for finnerne, skjuler
dem i gammen og paa finnernes spørgsmaal siger, at der ingen
er kommen did, har vi heri en speciel anvendelse af et
almindeligt motiv i eventyr, folkeviser og fornaldarsagaer: det
bekjendte motiv om risedatteren eller risekonen (stundom ogsaa en
bergtagen jomfru), som hjælper sin ankomne broder eller elsker,
gjemmer ham for risen og benegter, at der er kommen nogen;
i eventyrene er denne episode oftest forbundet med trækket om,
at risen «lugter kristenmands lugt». Dette fortællingsmotiv er
saa overordentlig hyppigt og indpasset i saa mange
kombinationer, at det neppe er muligt at konstatere, fra hvilken episk
udformning Gunhild-sagnet har laant det.
Det andet træk er beretningen om, hvorledes Gunhild
forvisser sig om de to finners dybe søvn; hun vækker dem tre
gange, anden gang lykkes det kun med møie at faa dem vaagne,
tredje gang slet ikke.
Dette drag staar øiensynlig i forbindelse med fortællingen
om Thorstein Ketillssøn og den sovende ransmand, jarlesønnen
Jçkull i Vatsdæla saga: Da Jijkull en kveld kommer hjem til
sin skaale, hvor han lever ganske alene, faar han mistanke om,
at der er uvedkommende gjæster tilstede, men kan ingen finde.
Saa lægger han sig og falder i søvn. Thorstein støier for at
prøve, hvor fast han sov. Manden vaagner og snur sig paa
siden. Om en stund prøver Thorstein paany, og manden vaagner
igjen, men ikke helt. Tredje gang gaar Thorstein frem og slaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
