Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
det endnu, vilde han ikke reise; «men jeg tror, at det nu maa
være død,» lagde han til. Kongen sagde, at det tænkte han
ogsaa. Og da Lytir syntes, at kongen havde krav paa hans
velvilje, lovede han at reise. Der blev da rustet ud to skibe for
Bjørn og Salgard; og da de lagde ud fra havnen, for der foran
dem en drage med sort tjelding; de saa ingen mand ombord,
men lige godt seilede den. Imidlertid kom Hauk og Vigard nord
til Gandvik og gik til Heids gaard; de kom 6 mand fra hvert
skib. Heid sad ved et baal og gjæspede grundig; hun var i
skindkjole, og ærmerne naaede bare til albuen. Hauk bragte
hende Haralds hilsen; hun sagde, at det glædede hende at faa
den, og vilde følge med dem til skibene. Men da bad hun dem
vende om og sagde, at det vilde gaa dem ilde paa færden. Hauk
naaede hende ikke længer end op under armen, og han var en
meget høi mand Først gav han hende ringen; hun likte den
godt og drog den paa armen. «Og her er to fleskesider, som
kongen sender dig,» sagde Hauk. «Dette var en god sending,»
svarede hun. Saa rakte hau hende smørtønderne; da sagde hun:
«Kong Harald er ulig andre mænd; dette er store kostbarheder,
og aldrig har jeg faaet slige gaver før.» Saa tog hun en tønde
med smør under hver arm og kastede fleskesiderne paa ryggen;
men den sidste gave, mente hun, var bedre end de to første;
«min fostersøn vidste vel, hvad jeg likte bedst. Faa nu mit
raad og bliv med mig.» Hjemme gjorde hun op en ild og satte
sig paa den anden side. De syntes, hun havde en temmelig
styg mund; den ene læbe naaede ned paa brystet, og den anden
bredte sig op paa næsen. Hun lod Hauk tage klæderne af sig,
triviede rundt paa ham og sagde: «Dn er stærk og hører til
dem, som har lykken med sig.» Saa bad hun ham kysse sig,
og han gjorde det Derpaa bad hun Vigard tage af sig; han
kviede sig længe, men da Hank bad ham, gjorde han det. Hun
sagde: «Du er en stor mand og god at have til hjælp, og svare
stærk.» «Kys mig nn,» bad hun; men han sagde, at troldene
kunde kysse hende. «Det kan nok være, at du er vakrere,»
sagde hun; men hun mente, at han vilde faa mere mén af dette
end hun. Hun gav Hauk to runde stene; «hvis Bjørn og
Salgard lægger imod eders skibe, saa kast stenene overbord fra dit
skib.» De seilede nu nordover til Bjarmeland, og en kveld saa
de et skib ro frem bag en ø; de tænkte da at faa fat i folkene
og spørge nyt. Men Hauk saa snart, at det var Bjørn og
Salgard, og da blev det lidet med hilsener. De lagde skibene til
hinanden og begyndte at slaas. Da mærkede de, at der laa en
drage under øen og fra den fløi der pile, og for hver pil faldt
en mand. Hauk huskede ikke paa kjærringens stene. Der blev
mandefald paa begge skibe. Baade Hauk og Vigard gik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
