Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. <i57
paa det ene skil), for Vigards skib var ryddet. De gik frem i
stavnen og hoppede over paa Bjørns og Salgards skib og kom
frem til seilet. Der kom Bjørn og Salgard imod dem, og der
blev en haard kamp. Tilslut var alle, som kunde staa, saarede.
Bjørn gik mod Hank, og nu kjæmpede de fire. Endelig faldt
Bjørn, og Vigard søgte mod Salgard ; men bedst det var, kom der
en pil fra dragen og traf Vigard i brystet, saa han faldt død om.
Hauk mindedes da stenene og kastede dem overbord. De faldt
ned ved dragen, og da slog en lue op mellem stavnene. Hauk
dræbte Salgard, men han mistede sit ene øie. Han tog sine
vaaben og klæder og gik i en baad og standsede ikke, før han
kom tilbage til Heid. Hun sagde, at det var bra, han var
kommet tilbage; saa lægede liun ham og førte ham til et sted, hvor
der laa kjøbmænd; der fik hun ham ombord paa et skib, som
skulde sydover, og vendte saa selv tilbage. Han gjorde ingen
stands, før han kom til kong Harald, hvem han fortalte alt.
Kongen sagde, at det var bra, han var kommet tilbage. Men om
Lytir er at fortælle, at han ogsaa kom tilbage, og da han traf
kong Erik, sagde han, at han aldrig mere kunde være ham til
hjælp paa grund af den skade, som han havde faaet af det fæle
troldet i Norge.»
Denne fortælling hører ikke til samme art som de ovenfor
meddelte beretninger, der knytter sig til Halvdan Svarte, Harald
Haarfagre og dronning Gunhild. Den er ikke som disse et sagn,
har ikke dannet sig paa folkemunde mand og mand imellem, har
ikke troskyldig og af sig selv fæstet sig til det berømte historiske
navn. Hele fortællingen om Heid er uden tvil skabt af en
bestemt forfatter i fornaldarsagaernes stil og smag og med
benyttelse af en række motiver fra disse og fra andre sagaer.
Hele beretningen er et sent literært produkt, kittet sammen
af en række kjendte, løse motiver fra den ældre literatur. En
paavisning heraf i det enkelte har liden interesse. Her skal
derfor alene peges paa nogle faa træk.
Heiör er et fast navn i den gamle literatur paa volver og
troldkvinder. Det forekommer allerede i to eddakvad, i Vçhispä
om en volve, i Uyndluljöö som navn paa en gyger. Dernæst
findes Heid som navn paa volver og seidkoner i flere
fornaldar-sagaer: i Qrvarodds saga fra slutningen af 13de aarhundrede, i
Friöpjöfs saga fra omkring 1300, i Hrölfs saga kraka fra kort
efter 1400. Endelig møder vi det ogsaa i den historiske saga om
Islands bebyggelse, Landnnmabok, fra første halvdel af det 13de
aarhundrede.
De to begreber, volve eller troldkone og gyger, gaar ofte
over i hinanden, og da fortællingen utvilsomt er skabt som en
bevidst parallel til sagnene om Haralds opfostring hos jotnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
