Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
men om de til kjøring dresserede rensdyr. For finnerne, som har
en tilbøielighed til at benytte særskilte ord, hvor vi bruger
almindelige ved tilsætning nøiere betegnede ord, var det naturligst
at betegne det vilde rensdyr (godde) og det tamme fboaco) med
særskilte navne.
De mange rensdyrnavne, som adskiller de to kjøn efter
de forskjellige alderstrin, og som er de samme i alle distrikter,
forudsætter, at nomadelivet med ren er af høi ælde. Derimod er
det muligt, at finnerne har lært at melke sine rensdyr af de
nordiske folk, deres betegnelse for melk (mielke) og for ost
(vuossta) er ialfald laant af de nordiske sprog. Desuden er der
endnu mange rensdyrfinner, som holder rensdyr uden at melke
dem, og det samme er tilfældet hos de nordasiatiske folkeslag.
At drive rensdyrhjorderne sammen for at melke dem, er forbundet
med adskillig møie, og da finnerne tidligere anvendte sin tid
fordelagtigere ved at jage og fiske, saa undlod de maaske af
denne grund at drive dyrene sammen for at melke. Desuden
maa det erindres, at naar simlerne ikke melkes og kan græsse i
ro, saa bliver de federe og kalvene større.
Skjønt finnerne efter at være stødt sammen med de
nordiske folk har lært meget af disse og optaget mange ord af deres
sprog, saa er de vistnok de ældste beboere af de strækninger,
som vore fædre kaldte Finmçrk, ialfald gjælder dette indlandet
og fjeldet.
Hvem der først har drevet jagt og fiskeri paa kysterne af
Finmarkens amt, nordmænd eller finner, kan vel ikke sikkert
afgjøres, men der er flere sproglige grunde, som taler for, at
uord-mændene først har sat navne paa øer og steder ved havet, og
at finnerne har laant disse navne fra dem, ligesom de har laant
navnene paa sjøfiskene og benævnelser paa det, som hører til
baade og seilads.
Om stedsnavnene indeholder Qtrigstads arbeide om finnernes
laanord oplysninger. Det heder:
Bredderne af Varangerfjorden, Tanafjorden, Laksefjorden,
Porsangerfjorden og Altenfjorden har alle egte finske stedsnavne,
medens alle de stedsnavne, som finnerne bruger ude ved havet,
er af norsk oprindelse, naar de store øer undtages.
En del saadanne norske stedsbenævnelser, der er optaget af
finnerne og forfinsket, er tidligere nævnte (bind II, pag. 415).
I og for sig skulde der intet paafaldende være deri, at
nordmændene havde befaret og sat navne paa øerne i Finmarken før
finnerne, hvis ikke Ottar i den nedenfor anførte beretning fra
det 9de aarhundrede omtaler, at landet paa hans tid i det niende
aarhundrede her i Finmarken var ganske øde, naar undtages, at
finnerne stykkevis holdt til for at jage om vinteren og fiske om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
