Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
grændsen mellem den terske og kandalakske kyst; skibe der stikker
6 fod dybt, kan ved flod slippe op i elven.
Bjarmerne er den folkestamme, som boede i sydvest for
ter-finnerne, nemlig østkarelerne paa vestsiden af det hvide hav.
Dette stemmer med senere historiske efterretninger; i det 15de
og 16de aarhundrede naaede den kareliske beboelse til elven
Warsuga, og det norske skattedistrikt standsede ved denne elv; i
det 14de aarhundrede naaede den norske konges skattekræ vere
langs det hvide hav lige til elven Veleaga (Vali-joki, bielv til
Umba). Kanske den kareliske bebyggelse i det 9de aarhundrede
ikke er naaet saa langt østover, men er standset ved Kandalax,
hvor den naturlige grændse er mellem Karelstranden og Lappland.
Senere bjarmelandsreiser foregik til Dvinas munding, og saa
har man indfortolket i Ottars beretning, at han seilede tvers over
det hvide hav, men han har fulgt denne havbugts ubeboede
kyster saa langt mod vest, til han traf bebyggelse af «bjarmer».
Ottar syntes, at finner og bjarmer talte næsten samme sprog,
og det er sproglig rigtigt, da finsk og karelisk er nær beslægtede
sprog. Østkarelerne (eller nu «nordkarelerne»), den østlige gren
af samme stamme, som bebor det egentlige Finland, har fra
umindelige tider boet paa vestsiden af det hvide hav, rimeligvis
allerede dengang ogsaa ved sydkysterne indtil henimod Dvina;
de har levet af agerbrug og kvægavl, tildels ogsaa af fiskeri og
salttilvirkning, og de har i historisk tid altid været fastboende,
— i modsætning til de nomadiske finner.
Ottar har visselig meddelt sine opdagelser ogsaa til sine
landsmænd i Norge. Sikkert er det, at ved denne tid eller kort
efter den norske konge tilegnede sig herredømme over alle finner
lige til det hvide hav. Derved kom Norge mod nordøst at
grændse til Bjarmeland, og derfor siges f. eks. i Historia
Norvegiae, at Haalogaland naaede til Bjarmeland. Grændsen var et nes,
soin kaldtes Vegestafr, og som geografisk falder sammen med Veleagi.
Hvaljægerne, det vil maaske sige hvalrosfangerne, kom i
Ottars tid saa langt mod nordøst som til tre dages seilads fra
Ottars boplads, og fra denne regner han seks dage til der, hvor
landet vender mod øst, eller til egnen om Nordkap. Disse
fangere skulde efter dette før Harald Haarfagres tid pleie at reise
saa langt mod nordøst som til Loppen omtrent, eller til den
vestlige del af det nuværende Finmarkens amt.
Den detaljerede opregning af, hvad finnerne betalte i skat,
antyder, at Haalogalands høvdinger har opkrævet skat længe før
Ottars tid.
Skatten blev paa hans tid betalt med dyrehuder, fuglefjær,
hvalben (vistnok hvalrosben, hvales bane) og skibstauge
forfærdigede af hvalrossens og sælhundens hud. Denne skat synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
