Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
Gissur fulgte en anden islænding, Valtyr Eyjidvssøn, broder af
den senere i 1344 dræbte Prettapaal. Aaret efter (1311) kom
Gissur virkelig hjem fra Finmarken med kong Haakons skat.
Tre aar derefter (1314) kom endog, som det heder, finnekongen
Martin til kong Haakon, rimeligvis for at aflægge sin hyldest;
beretningen er imidlertid helt besynderlig og kan vel neppe ansees
som ganske tilforladelig. Omtrent samtidig hermed (nemlig fra
12te august 1313) er en retterbod af kong Haakon, hvori finnerne
selv ikke skildres som gjenstridige, men deres nød og fattigdom
omtales; det indskjærpes kongens og erkebiskopens aarmænd ikke
at paaføre finnerne vrange søgsmaal eller ved trusler at aftvinge
dem utilbørlige udredsler. Der tilsiges ogsaa de finner, der
antager kristendommen, fritagelse i 20 aar for at erlægge mere
end Vä af de lovbestemte bøder, hvis de domfældes; først efter
det 20de aar, staar der, skal de svare fuld sekt ligesom de andre
bumænd, det er norske kolonister.
Anfald af russer og kareler blev nu nogen tid, rimeligvis
ved kongens kraftige foranstaltninger, sjeldnere. Fæstningen
Vardøhus eller Vargøhus (VargeyjarMs) blev, som før berørt,
anlagt paa denne tid. Vistnok omtales i annalerne et anfald
af russerne paa Haalogoland ved 1316, men i pavebulle, af
1326 heder det dog udtrykkelig, at det især var efter kong
Haakon Magnussøns død, at russerne og karelerne hjemsøgte
Norge.
Forholdene mellem Rusland og Norge var allerede paa denne
tid indviklede, og tilværelsen af fællesdistrikter, hvor der fra
begge sider krævedes skat, var saagodtsom officielt anerkjendt.
Enemærkerne mellem Norge og Rusland er angivet fra omkring
1325, efter hvad gamle bumænd og finner havde sagt.
Denne angivelse af enemærkerne er før citeret (bind I, pag. 67).
Det er vistnok skatteret over finner, som det her gjælder.
Den tillagde nordmændene skatteretten over finner og dem, som
havde finsk moder, helt til floden Välijoki ved det hvide hav,
medens russerne fik beskatte sine undersaatter, som vistnok ogsaa
var finner, til Lyngstuen.
Kareler har neppe boet fast i Finmarken.
Da Norge var forenet med Sverige under Magnus Erikssøn,
1319—74, førtes der af Sverige en stadig grændsekrig mod
Rusland.
Det første udbytte, som Norge havde af denne forening med
Sverige, var, at urolighederne forplantede sig ogsaa til Karelen
og de norske grændser, hvor russerne i 1323 gjorde et
ødelæggende indfald i det nordlige Haalogaland og trængte frem til
drottseten Erling Vidkunnssøns gaard Bjarkø, som de lagde i aske.
Drottseten henvendte sig til paven, som nvs forud havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
