- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
696

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71 ti

FINMARKENS AMT.

alene tii sjørøverne og andre mennesker for at skaffe koffardifolk
beskyttelse. I samme aar har den danske konge krævet skat af
munkene i Kola kloster, hvortil de har svaret: De bekjendte,
at landet der tilhører Norges krone; de havde som fattige
folk bygget der i disse udørkener, og levede af Guds gaver og
fiskeriet.

Da den danske regjering lagde hindringer iveien for
handelen fra de norske grændsedistrikter og østover, meldte voivoden
i Kola i 1582 til lensherren paa Vardøhus, at storfyrsten havde
befalet ham at aabne underhandlinger om grændserne; han
anmodede om, at der maatte komme nogle udsendinger over
til ham.

Saa sendtes i 1584 Laurits Kruse, Simon von Såilingen og
Christen Friis til Kola. De forklarte, at Lappland fra Arilds tid
havde tilhørt Norge.

Kongen klagede over, at russerne dag for dag mere og mere
trængte ind paa hans omraade, anlagde byer der, opførte kirker
og klostre, ja endog indkrævede skat af hans egne undersaatter.

Voivoden svarede, at han ikke kunde forhandle om dette,
hvorom han ingen instruks havde.

I 1584 kom Feoäor Ivanowitsch til regjeringen i Rusland, og
den danske gesandt mindede den nye hersker om ønskeligheden
af at faa bilagt disse stridigheder.

I et svar nogle maaneder senere klagede storfyrsten over,
at de norske trængte sig ind i hans land, og han søgte udførlig
at begrunde sin ret til Lappland.

Storfyrstens land strakte sig, hed det, til kongens land ved
staden Vardøhus; den gamle grændse havde fra begyndelsen
været mellem Malmis (Kola) og Vardøhus ved floden Polneyreka.

Storfyrsten vilde til foraaret sende gesandter til Kola med
fuldmagt til at afmærke en grændselinje sammen med kongens
udsendinge.

I 1585 svaredes fra dansk side, at storfyrsten var urigtig
underrettet, naar han holdt hele Lappland for sit arveland og
mente, at mellem Malmis og Vardøhus skulde findes en
grændselinje, som man kunde fornye.

Med gammel historie, gamle norske lovbøger og
skatteregistre og uden tvil og ved udsagn af gamle undersaatter i Norge
og Lappland kunde det modsatte bevises.

Lappland havde altid hørt til Norge og kaldtes derfor af
russerne selv Murmanska Zembla (den nordmandske kyst).

Kong Fredrik II gik ind paa forslaget om kommissærer, og
den 28de januar 1586 bestemtes, at Chr. Friis og Laurits Kruse
i mai maaned skulde træde sammen med de russiske
udsendinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free