Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHANDLINGER MED RUSLAND I DET SEKSTENDE AARHUNDREDE. 69 <
I marts kom en ny skrivelse fra storfyrst Feodor; han
fastholdt sin paastand om, at Lappland fra begyndelsen af havde
hørt til hans lande og ikke til kongeriget Norge; ja, naar man
vilde søge den gamle grændse, vilde det befindes, at Vardøhus
var uretmæssig bygget af kongens undersaatter paa storfyrstens
grund. Af føjelighed og venskab vilde han skikke gesandter til
at undersøge, men disse skulde kun indsende beretning.
Fredrik II svarede 27de mai samme aar (1586), at han ikke
saa, at der kunde komme noget ud af denne kommission, men
han vilde dog ogsaa skikke kommissærer og saa overlægge sagen
med storfyrsten.
De danske udsendinge reiste til Kola, men de russiske
udsendinge kom ikke, saa den danske konges udsendinge forlod
byen med en protest, dateret Kola den 24de juli 1586.
Hermed standsede forhandlingerne i nogle aar.
I 1588 blev Simon von Såilingen og nogle tilforordnede sendt
til Kola for at spørge voivoden, om denne havde faaet noget
paalæg til ordning af grændsen.
Voivoden sagde, at de russiske udsendinge i 1586 var
opholdt ved veir og vind og saaledes først kom fem dage, efterat
de danske havde forladt Kola. Han havde ordre til at omgaaes
kongens folk, og især de danske og norske kjøbmænd, med alt
venskab. Om grændsesagen skulde man forhandle i Moskva.
14de juni 1591 kom en russisk udsending Gabriel Salomona
til Kristian IV paa Akershus med tilbud fra storfyrsten om at
sende kommissærer til afgjørelse af grændsetvistighederne.
Kongen var villig til at lade kommissærer møde 1ste juli
1592, hvis de russiske kommissærer var forsynet med fuldmagt
til at ordne sagen.
Da han ikke havde faaet svar langt ud i aaret 1592, skrev
han til de ved grændsen fremmødte russiske udsendinge, at han
ikke havde faaet erklæring om, at de russiske udsendinge havde
faaet tilstrækkelig fuldmagt.
19de juni 1592 kom brev fra storfyrsten om, at han havde
sendt kommissærer, men da var det forsent dette aar at gjøre
videre ved sagen. Storfyrsten undskyldte budets lange
udebliven med den lange vinter.
De russiske kommissærer, der i 1592 indfandt sig til det
aftalte grændsemøde, anførte et finsk sagn, som skulde tale for
russernes bedre ret. Dette lyder efter den ældste gjengivelse
saaledes:
«I Karelen eller Kexholm levede der engang en
navnkundig hersker ved navn Valit eller Varent, vasal under Novgorod,
usædvanlig tapper og stærk. Han beseirede ogsaa Lappland og
det murmanske land. Finnerne opfordrede de norske njemetser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
