Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
(nordmændene, egentlig udlændinge) til at komme dem til hjælp;
men Varent slog dem der, hvor den varengske sommerpogost
(maaske Næsseby) er, og hvor han til minde med egne hænder
opreiste en over en sashen (russisk favn) høi sten, opførte omkring
den en stærk kreds af to mure og kaldte den Babylon. Denne
sten kaldes endnu Valits sten. En lignende sten fandtes ogsaa
paa det sted, hvor ostrogen (palissadeborgen) Kola nu staar. Man
kjender endnu i det murmanske land Valits vik og Valits stad
midt paa en holme eller høi klippe, hvor den karelske kjæmpe
hvilede sig. Tilsidst sluttede njemetserne fred med ham og afstod
hele landet helt til Ivgeielven (d. e. Lyngen). Valit med det
kristne navn Vasilij døde og blev begravet i Kexholm i Frelserens
kirke. Fra den tid har finnerne betalt tribut til Novgorod.»
Dette sagn savner ethvert historisk grundlag. Bautastenen
paa Mortensnes, hvortil der sigtes med «Valits sten», er reist
over en nordisk viking. Navnene «Valits sten», «Valits stad» og
«Babylon» kan ikke være andet end det reneste digt.
En ganske anden styrke for nordmændenes ret til landet
har derimod det bevis, som de danske kommissærer ved optagne
thingsvidner skaffede sig. Den erklæring, som nogle borgere fra
Bergen og Trondhjem under 28de juni 1595 afgav om
udstrækningen af det norske landomraade, falder nemlig sammen med
de i begyndelsen af det 14de aarhundrede gjældende
bestemmelser otn Norges grændser mod øst.
Kristian IV foreslog, at man skulde lade kommissærerne
møde 1ste juli 1595. Dette maa russerne have gaaet ind paa,
thi der blev udfærdiget instruks for de danske kommissærer Ove
Lunge, Preben Gyldenstjerne, Laurits Kruse og Simon von Sallingen.
Simon von Sallingen omtales som kjøbmand og skibsfører.
Fra 1566 af havde han i et antwerpener-handelshus’s tjeneste
foretaget mange reiser i det nordlige Norge og havde i baad
op-maalt kysten ved Østflnmarken og Kolahalvøen. Resultatet af
undersøgelserne nedlagde han i en i aaret 1591 forfattet «Bericht
wegen der Landschaft Lappia».
I den ovennævnte instruks hed det, at Lappland strakte sig
fra Norge til Karelen, saa at Vigostrømmen var grændsen
mellem begge og alt det, som laa nord og vest fra Vigo til
Kan-daka, hvor kongen endnu det aar havde ladet oppebære skat,
derfra til Kandalax og derfra østpaa til Warsuga, derfra til
Trenes, derfra til de syv Eilande, derfra til Malmis og derfra til
Vardøhus, hørte til det norske Lappland. Russerne havde følgelig
urettelig anmasset sig det, da lensherren paa Vardøhus endog
havde i gamle dage krævet skat i Bjarmeland paa hin side
af den hvide sjø. I denne sidste paastand havde Kristian IV
ikke ret, thi det gamle grændsepunkt var, som ofte omtalt, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
