Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHANDLINGER MED RUSLAND I DET SEKSTENDE AARHUNDREDE. 69 <
Välijok. Det var dog tilladt kommissærerne at foreslaa det
forlig, at kongen skulde afstaa fordringerne paa det hele land fra
Kan-dalax til Vigostrømmen samt paa Bjarmeland imod at beholde
kyststrækningen tversover fra Vardøhus til Kandalax. Om
russerne foreslog en for kongen mindre gunstig deling end denne,
skulde kommissærerne besvare den med al høflighed.
Endelig skulde de nedlægge indsigelse mod russernes
overgreb vestenfor Vardøhus.
Heller ikke dennegang blev det til noget. Russerne lod sig
forsinke, og de danske kommissærer ventede i 4 uger i Kola og
reiste saa tilbage med uforrettet sag.
Et sidste forsøg gjordes i 1597, da der sendtes 2 danske
gesandter til storfyrsten Feodor, men denne afgik ved døden den
6te januar 1598, og hans efterfølger Boris Godurww (1598—1606)
affærdigede de danske med den erklæring, at det var de danskes
egen skyld, at der intet var udrettet, idet russerne 2 gange havde
sendt kommissærer til grændserne.
Lappland havde altid hørt til det nordrussiske gebet og
det dviniske landskab og strakte sig forbi Malmis indtil imod
Iffgebæk ved Tromsen. Slottet Vardøhus var bygget med uret i
storfyrstens land, hvorfor det burde sløifes, og hørte med det
øvrige land under Novgorod.
Farten paa Ishavet til Rusland. Det var ikke alene om
landet, men ogsaa om Ishavet ud for Finmarkens kyster, at der var
stridigheder. Nordmændenes gamle vei til Bjarmeland begyndte
i det 16de aarhundrede at faa betydning, og sjøveien til floden
Dvina, som nordmændene havde kjendt i aarhundreder, blev
an-seet for en ny opdagelse i det 16de aarhundrede.
Ved midten af det 16de aarhundrede kom nemlig Sebastian
Cabot, som fra spansk tjeneste var gaaet over i engelsk, med et
forslag om at søge veien til Kina ved at seile mod nordøst
forbi Norge og Rusland. Denne tanke blev greben med iver af
englænderne, som gjerne vilde konkurrere med spanierne paa
alle have. Til at søge den nye vei udrustedes 3 skibe under
anførsel af sir Hi/rjh Willougby paa «Bona Esperanza», under
ham Richard Chavcellor, kaptein paa «Edvard Bonaventnra» og
Gom. Duforth paa «Bona Confidentia». De forlod Themsens
munding den 22de mai 1553, men flk modvind og uveir. De var
inde ved land ved Røst, Steinsfjord paa Vestvaagø og ved Senjen.
Admiralen bestemte, at hvis vinden skilte dem ad, skulde de
alle søge til Vardøhus. De flk voldsomt uveir med vest- og
søndenvind og taage, og «Edvard Bonaventura» under Chancellor
skiltes fra de to andre skibe, som seilede hurtigere. De to skibe
blev drevne af vindene langt mod nord og øst og seilede frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
