Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
og tilbage i Nordishavet. Om de to skibsbesætninger ved man
knn, at deres lig blev fundne ved en følgende ekspedition
sammen med en dagbog og et testament af sir Hugh Willougby
fra januar 1554. Vistnok mindst 100 mand er død
hungers-døden; det sted, hvor levningerne fandtes, var Varzina paa den
murmanske kyst omtrent ved 68° 20’ n. br.
Det 3dje skib, «Edvard Bonaventura» under Chancellor, fulgte
Finmarkens kyster nordøstover, om end under store farer, og
kom forbi Magerøens nordside. Chancellor gav paa denne reise
Nordkap navnet Nordkap, skjønt det lavere forbjerg her,
Kniv-skjærodden, ligger noget nordligere. Herfra seilede han til
Vardøhus, ventede 7 dage paa de andre skibe, men da de ikke kom,
seilede han videre. Han er sandsynligvis kommet op paa 77 til
78°, men storme drev ham sydover, og han kom til mundingen
af floden Dvina. Der aabnedes nu en venlig forstaaelse mellem
englænderne og befolkningen. Voivoden i den nærliggende kirkeby
St. Nicolai kom ombord, de gav hinanden gidsler, og englænderne
flk levnetsmidler. Chancellor reiste til Moskva og blev modtaget
med barbarisk pragt. Han opnaaede af den russiske tsar et brev,
som aabnede havnen ved Dvina for den engelske handel og
opfordrede den engelske konge til at sende andre skibe med sit
lands varer til Rusland. Den næste sommer seilede Chancellor
hjemover. Resultaterne af denne opdagelsesreise var en skuffelse,
da man ikke var naaet til Kina, og desuden var to skibe tabte
med hele mandskabet. Men Chancellor var kommet hjem med
fuld ladning af russiske varer og havde aabnet en ny sjøvei for
engelsk handel paa Rusland, som tegnede til at blive meget
fordelagtig.
Denne opdagelse, thi saa kaldte samtiden det, fremkaldte en
kappestrid mellem englændere og nederlændere baade om
handels-fordele og om opdagelsen af nordostpassagen, hvori ogsaa den
dansk-norske konge tog sin del, fordi man i Novaja Semlja og
siden i Spitzbergen troede at have fundet igjen det gamle
Grønland. Opdagelsen af sjøveien langs Nordkap til det hvide hav
var ikke nogen virkelig opdagelse, men englænderne lærte at
udnytte en sjøvei, som nordmænd og kareler havde kjendt i flere
hundrede aar.
I den anden halvdel af det sekstende aarhundrede og senere
tiltog handelen med hollandske og fornemmelig med engelske skibe,
der seilede til Arkangel og Kola. For at hævde Norges høihed
over Ishavet, havde allerede Frederik II bestemt, at enhver, som
agtede at benytte denne vei, skulde løse sjøpas, medmindre de
vilde udsætte sig for at blive opbragt, og hermed fortsattes under
hans søn og efterfølger.
Allerede tidlig havde englænderne, som før berørt, søgt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
