Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
med finnerne flk de endnu en tid fremover beholde, paa det
vilkaar, at kronen først og fremst skulde faa sit. Men
dødsstødet flk denne handel derved, at der ved de nordlige kyster af
den botniske bugt i slutningen af det 16de og begyndelsen af
det 17de aarhundrede anlagdes byer, hvor birkarierne selv maatte
nedsætte sig. Handelen blev nu monopol for disse byer hver
paa sit omraade. Torneå flk i 1621 eneret til handel i Torneå
og Kalix sogne, og dette monopol vedblev til aaret 1779.
Birkarierne fulgte, som før berørt, finnerne over den norske
grændse og krævede skat af dem og handlede med svenske og
norske finner.
Af de norske finner fik de «gaver», forat finnerne i sikkerhed
kunde besøge de svenske markeder. Men ogsaa disse «gaver»
forvandledes i tidens løb til «skat». Saaledes kom birkarierne
efterhaanden til ogsaa at udøve en «skatteret» over finnerne paa
norsk territorium fra Tysfjorden til Varanger.
I begyndelsen af 1540-aarene inddrog som berørt Gustav
Vasa birkariernes finneskatret under den svenske krone, og hans
finnefogder oppebar, som før birkarierne, ogsaa skat af finner, som
holdt til ved Titisfjorden og nordefter den norske kyst til
Varanger, uden at de norske myndigheder synes at have indvendt
noget herimod.
Gustav Vasa gik et skridt videre end til at opkræve
finneskat paa norsk territorium. I et værnbrev for birkarierne af 20de
september 1551 (Gustav I’s registrant 1551) og i et lignende for
fjeldfinner og sjøfinner af samme aar, samt paa et møde i Elfsborg 1554
mellem svenske og danske kommissærer blev det fra svensk side
paastaaet, at Sveriges riges grændser naaede til veslerhavet
ligesaavel som Norges og Ruslands. Denne paastand synes at have
faaet et vist medhold fra den danske regjerings side. Men fra
syvaarskrigens begyndelse (1563) søgte nordmændene at gjøre alt
for at udestænge svenske fogder og kjøbmænd fra norsk
landom-raade. I Stettinertraktaten af 13de december 1570, der
afsluttede syvaarskrigen, blev det bestemt, at grændserne mellem Norge
og Sverige skulde forblive uforandret, som de fra gammel tid
havde været, og desuden, at al rettighed, magt, skat, servitut af
fiskerier, jagt eller andre brugsrettigheder, som kongerne eller
deres undersaatter af alder havde indehavt fra det ene rige i
det andet, skulde forblive ukrænkede, og alle uretmæssige
indgreb deri af embedsmænd eller undersaatter skulde kongerne med
alvor afskaffe (Rydberg IV, 390 og 391—92).
Den svenske regjering tør tidlig have fattet høie tanker om
det nordlige Norges og Finmarkens store betydning i merkantil
og politisk henseende.
Hvis bestræbelserne for at opdage nordostpassagen kronedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
