Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
finnefogder, som krævede skat paa den norske side, hindringer i
veien, og dette foranledigede klager til regjeringen og diplomatiske
forhandlinger mellem hofflerne. (Se Pira, Svensk-danske
forhandlingar 1593—1600, pag. 19—31. Et kart over den
svensk-danske «interessesfære» i norsk Finmarken efter svensk opfatning
er gjengivet hos Ernst Wiese, Die Politik der Niederländer während
des Kalmar Kriegs (1611 —13) und ihr Bündniss mit Schweden
(1614) und den Hansestädten (1616) i «Heidelberger Abhandl. zur
mittleren und neueren Geschichte, herausg. von Erich Marks und
Dietrich Schäfer». Kartets original har fulgt Karl IX’s brev til
generalstaterne af 17de december 1610.)
Striden om Finmarken antog i 1590-aarene, navnlig efterat
Kristian IV var bleven myndig og hertug Karl (den senere
Karl IX) var bleven Sveriges rigsforstander, en meget bitter
karakter. Hertug Karl hævdede, som tidligere hans fader, for
Sveriges krone ikke blot en «skatteret», men ogsaa en
«territorialret» over Finmarken lige til fastlandets strand. Alene øerne
hørte «enskilt till Noriges rijke». Hans maal var at skaffe
Sverige en kyststrækning ud mod Ishavet, der var blevet et
brændpunkt for de sjøfarende nationers interesser, da man haabede,
som omtalt, at finde en nordostpassage til Indien. Da englændere,
hollændere og andre nationer i 1553 begyndte at seile til St.
Nicolas (Arkangel), havde Gustav Vasa i 1556 under krigen med
Rusland forlangt, at den danske konge skulde hindre denne seilads
over Norges «strømme» til Hvidehavet, da den var til stor skade
for Ruslands nabostater og stæderne ved Østersjøen. Fredrik II
søgte ogsaa en tid at sætte en stopper for hvidehavsfarten; men
han fandt det snart mere hensigtssvarende at tillade den, mod
løsning af kongeligt sjøpas. Sverige begjærede paany i 1591, at
denne seilads til St. Nicolas under Sveriges daværende krig med
Rusland enten maatte forhindres af den dansk-norske konge, eller
at den svenske konge maatte faa holde en krigsflaade deroppe,
og at denne i tilfælde maatte faa fri havn i Norge. Danskerne
afslog dette andragende, da dets indvilgende vilde indeholde et
fredsbrud mod flere venligsindede magter. Forslaget blev fra
svensk side gjentaget i 1592, men med samme resultat (Pira
anf. værk, pag. 17—19).
Hertug Karl søgte nu under fredsforhandlingerne med
Rusland ved Teusina at opnaa en kyststrækning mod Ishavet. Han
fremholdt for de svenske sendebud, at det vilde være godt, om
Sverige kunde faa sin grændse udstrakt til Kandalax, Helgenes,
øen Kildin, Kola, Neiden, Basick (Pasvik) og derfra langs sjøsiden
til Varanger. Omtrent disse grændser havde de danske (o: Norge);
men med rette burde de svenske ogsaa have dem og tage skat
ligesom nordmændene og russerne. Dog skulde sendebudene lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
