Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 709
sig nøie med mindre, heller end at freden skulde sættes paa
spil (Pira anf. værk, pag. 55).
Ved freden til Teusina af 18de mai 1595 kunde svenskerne
ikke opnaa nogen del af Kolahalvøen. Derimod vedtog den
russiske tsar, at hverken hans embedsmænd eller andre undersaatter
«udi nogen maade» skulde hindre den svenske konges
embedsmænd i «at oppebære skatten af finnerne fra Østerbotn alt ind til
Varanger, hvilke tilforn og fra alders tid havde hørt under Sveriges
konge». Dernæst blev det aftalt, at grændsen mellem Sverige og
Rusland skulde opgaaes (Rydberg V, pag. 84, 86 og 94—106).
Denne grændseregulering paabegyndtes høsten 1595, men var
endnu 1605 ikke afsluttet. De svenske og russiske kommissærer
var dog i 1596 blevne enige om, at grændsen skulde gaa til
Nordishavet 3 mil østenfor Varanger, hvor grændsen fra alders
tid havde gaaet mellem Varanger og Neugdoma (Neiden).
Denne grændseregulering er aldrig anerkjendt fra norsk side.
Alle skatterettigheder vestenfor denne grændse afstod
russerne til Sveriges krone, og det blev udtrykkelig indrømmet af
russerne, at de finner, som tidligere havde skattet til Sverige,
Norge og Rusland, skulde nu til Sverige alene skatte ligemeget,
som de før havde skattet til Sverige og Rusland.
Russerne afstod ved freden til Teusina intet land til
svenskerne, men en skatteret, om de havde en saadan. Udtalelsen om,
at russerne egentlig intet afstod (bind I, pag. 70), er rigtig,
forsaavidt de intet land afstod.
Af de finner, som aarlig skattede til «tre konger», havde
nogle udgivet sagøren alene til Sverige (Enare, Koutokeino,
Avjo-vara, Lappijärvi, Teno og Utsjok finner), andre havde udgivet
den alene til Norges krone. Disse sidste udgjorde et antal af
328 og boede langs «sjøsiden» fra Varanger til Malangen (Pira
anf. værk, pag. 56—57).
Efter forretningens afslutning udsendte de svenske
grændse-kommissærer kancelliforvalteren Karl Raaf selv tolvte for at «veder
-kjendes» under Sveriges krone alle rettigheder, som denne havde
erhvervet af Rusland. Han skulde forbyde finnerne i visse byer paa
fjeldet og alle sjøfinner, som boede langs «vestersjøsiden», at de
herefter skulde svare russen noget (Pira anf. værk, pag. 57—58).
I 1596 begyndte nu de svenske finnefogder at oppebære
«russeskatten» paa norsk territorium, men mødte modstand fra
de norske embedsmænds side. Imidlertid havde Kristian IV i
1596 som myndig overtaget regjeringen, og fra 1597 begyndte
han for alvor at fæste sin opmærksomhed paa
Finmarksspørgs-maalet. Ved et tilfælde havde han faaet rede paa
Teusinatrak-tatens hemmelige artikel om finneskatterne.
Fra Antwerpen havde han ladet rekvirere Ortelius’s og Hon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
