Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
dius’s nye karter. Her fandt han, at endel af Nordland og
Finmarken havde faaet samme farve som Sverige.
Paa skriftlig forespørgsel forklarede Ortelius, at han heri
havde fulgt et skrift om den seneste svensk-russiske krig, der
var udgivet i Rochelle af en fransk kaptein, som under krigen
havde været i svensk tjeneste.
Kong Kristian lod nu indhente oplysninger om den svenske
og den russiske skatteoppebørsel i Nordland og Finmarken og
nedlægge forbud mod den (Rigsregistranterne III, pag. 500 ff., 537 ff.
og 540 ff. Se Pira anf. værk, pag. 62 ff.).
Af Vardøhus lens regnskaber for tiden fra Mich. 1596—
Phil. Jacobi 1597 i rigsarkivet sees, at lensherren Laurits Kruse
skriftlig havde underrettet rigets hovmester om, at svenskerne
opkrævede den skat, som russerne tidligere havde tilegnet sig,
og at den russiske bojar i Malmis (Kola) havde forbudt
fjeldfinnerne at betale skat til den norske foged i dette aar.
Finnerne selv synes ikke at have havt greie paa, hvad der
skulde betales, men forklarede, at de svenske fogder truede dem
til at betale. Det heder under en vidneførsel for en kommission
af 1601 i Kiberg den 27de mai 1601:
Sjøfinnerne i Varangerfjord forklarede, at «udaf gammelt
havde kvænerne eller østfinnerne kommen hid ned i fjorden og
taget i skat af dennem 3 mark; hvorfor de samme skat har
taget, vidste de ikke, men efterat de er dragne af fjorden, har
de selv indbyrdes byttet den mellem sig. Dernæst ungefær for
5—6 aar siden (det vil sige ca. 1545) har en svensk foged Jens
Haakensen ved navn lagt dem udi skat og taget første gang 3
mark, siden 2’/s mark, og det saaledes udi nogle aar forfulgt.»
Efter ham kom Nils Ørvang (Nils Oravain, pag. 707) og
for-høiede skatten, første gang paa en daler, men nogle aar derefter
paa 5 mark, som de endnu aarlig giver. Desligest blev de
tilspurgte, om de samme skat aarlig siden ermeklte tid har udgivet,
eller og somme aar har ydet den og somme aar ikke. De
svarede alle, at de aarlig havde udgivet den, dog ikke lige høit. Et
aar gav de intet efter Hans Olsens forbud paa kongens vegne,
medens næste aar derefter gav de dobbelt.
I lige maade blev de spurgt, om de svenske befalingsmænd
ved truen, undsigelse, hug eller slag havde nødt og tvunget til
at give til saadan skat, eller om de det af god vilje eller og med
rette havde givet den, hvorpaa de alle samtlige svarede, at de
ved truen og undsigelse, hug og slag var nødt og tvungen til at
udgive den.
Særlig havde Nils Ørvang undsagt dem, da de havde vægret
sig ved at give samme skat; han skulde med landsknegte og
krigsfolk besøge dem i fjordene, dersom de ikke gav, hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
