Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 711
havde lagt dem i skat for, hvilket de af rædsel maatte gjøre efter
hans begjæring, og det var ingenlunde skeet af en god vilje.
De beklager sig ogsaa over, at de svenske fogder, baade
Arne Justing (i svenske dokumenter kaldt Arendt Josting) og hans
medfølgere, aarlig truede og undsagde baade med krigsfolk og
andet, saa ofte de kom did i fjordene at optage skatten, om de
ikke straks er tilrede, naar paaæskes.
Under straf af fredløshed forbød Kristian IV alle norske
undersaatter at give de svenske fogder nogen skat eller gave.
Lensherren over Finmarken Jørgen Kaas flk sin afsked, og i
hans sted udnævntes den norske adelsmand Hans Olafssøn til
Gyllingsgaard med forpligtelse til at tage bopæl paa Vardøhus.
De fire nordlandske smaalen forenedes til Nordlandenes len, der
overdroges Klaus Urne. Begge disse flk paalæg om hver vinter
at forvisse sig om, at kongens myndighed overalt blev opretholdt.
Lensherren i Finmarken maatte befare de norske grændser
fra Namdalen til Hvidehavet. I februar maaned 1601 holdtes
der efter hertug Karls opfordring et møde ved Flakkebæk, hvor
de gjensidige klagemaal skulde afgjøres.
Svenskerne klagede over, at norske fogder trængte ind i
Finmarken og Lappland, som tilhørte Sverige.
Fra norsk-dansk side kom de med klageposter, der dels
angik uberettigede toldpaalæg, hindringer for handelen paa
Rusland o. s. v., dels den svenske regjerings forhold ved freden i
Teusina, hvor den skulde have afstaaet det Norge tilhørende
Malmis eller Kola til Rusland.
De norsk-danske kommissærer forlangte:
Svenskerne skulde fremlægge en klar fortegnelse over de til
Sveriges krone skatskyldige norske fjeld- og sjøfinner med
angivelse af deres gaarde, samt lenet, fogderiet, præstegjeldet,
sognet og fjorden, hvor de levede. Derhos skulde angives, hvorfor
hver enkelt fin skulde skatte til Sveriges krone.
Hvis Sveriges krone tilegnede sig overhøihed over finnerne
alene eller over landet, de beboede, og stranden, hvorfra de
hentede sin næring, eller over begge dele tilsammen, hvorledes havde
saa Sverige erholdt denne ret.
Svenskerne erklærede først disse spørgsmaal sagen
uvedkommende. Mente danskerne sig at have nogen ret paa finnerne,
blev det deres sag at bevise sin adkomst dertil, ikke svenskernes.
Men om lidt gik det op for de svenske kommissærer, at
dette svar var en indirekte indrømmelse af den dansk-norske
konges bedre ret; thi et par dage efter skyndte de sig med at
afgive den erklæring, at hele landet nordenfor Titisfjord til
Var-angerodde tilhørte Sverige, og at det med Finlands erobring var
kommen under den svenske krone. Den eneste rettighed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
