Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
efter (le svenske kommissærers formening tilkom nordmændene,
var den ubetydelige afgift, som finnerne svarede for at drive
fiskeri i havet udenfor kysten. Til dette havde svenskerne nemlig
endnu ikke udstrakt sine fordringer.
De dansk-norske kommissærer udtalte sin forundring over,
hvor stærkt de svenske besiddelser var udvidede der nord i de
sidste 9, 10 aar. Thi i 1591 havde der kun været klaget over,
at de norske fogder havde forulempet dem i Titisfjord, Ofoten
og Lofoten; nu derimod var der ikke længere tale om nogle faa
finnebyer og bygder, men om en hel stor del af det norske rige.
Paa slige grundlag kunde de ikke forhandle; de foretrak derfor
at vente, indtil Sverige havde faaet en konge og en virkelig
ansvarlig regjering, som de kunde holde sig til.
Svenskerne begyndte nu at give kjøb. De tilstod da, at
nordmændene var berettigede til den halve finneskat paa
strækningen fra Titisfjord til Malangen, og til en tredjedel paa
strækningen fra Malangen til Varanger; den anden halvdel for den
første og de to tredjedele for den sidste stræknings vedkommende
skulde derimod tilfalde Sveriges krone.
Denne paastand grundede de dels derpaa, at der nordenfor
Titisfjord ikke skulde findes nogen afmærket grændse mellem
rigerne, dels paaberaabte de sig, at Sverige ved freden i Teusina
havde faaet overladt den tredjepart af finneskatten, som russerne
hidtil havde oppebaaret.
Der blev da berammet et nyt grændsemøde, som skulde
afholdes i Knærød den 30te september 1601, hvor samtlige
spørgsmaal skulde tages under fornyet behandling.
For at lade svensken forstaa, at Kristian IV ikke var
tilsinds at give afkald paa det mindste af sin ret, blev der opført
et kapel for finnerne ved Titisfjorden, ligesom han sendte Herluf
Daa paa togt til Nordkap og de russiske grændser.
Da de dansk-norske udsendinge til fastsat tid i september mødte
i Knærød, fandt de ingen kommissærer og maatte vende tilbage med
uforrettet sag. Dette brud paa aftale opbragte Kristian IV i høi grad.
I 1599 havde Kristian IV foretaget den omtalte reise til
Finmarken og Kolahalvøen. Fra svensk som fra dansk side
udsendtes undersøgelseskommissærer til Finmarkerne for at
indhente oplysninger om grændse- og skatteforhold og kartlægge
disse strækninger.
Disse kommissærers forhandliuger er udførlig refererede af
den svenske forfatter Pira (i det oftere anførte værk, pag. 137—
163). Resultaterne af disse forberedende arbeider foreligger i de
paastande, som fra dansk og svensk side blev nedlagt paa det
omtalte møde ved Flakkebæk i 1601 og det senere møde
sammesteds i 1603.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
