Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 713
Efter praksis fra unionstiden var det i den mellem den
danske og den svenske konge afsluttede forbundstraktat til
Brømsebro af 15de september 1541 art. 20 og 26 (Rydberg IV,
217 flg. og 220 flg.) og senere i den stettinske fredstraktat
(fordrag af 13de december 1570 sammesteds, pag. 403 flg.) bleven
bestemt, at stridigheder angaaende grændsen mellem rigerne
skulde indankes for en dansk-svensk voldgiftsdomstol, hvis
medlemmer under udførelsen af sit hverv løstes fra sin
undersaatlige troskabsed.
Domstolen skulde bestaa af 6 danske og 6 svenske
rigsraa-der eller andre gode og fredelskende mænd. Blev disse ikke
enige, eller opnaaede intet domsudslag simpel pluralitet, skulde
fyrsterne enes om en opmand. Kunde de ikke det, skulde hver
opnævne en person dertil og loddet afgjøre, hvem af disse to
skidde overtage opmandshvervet. Det parti af domstolen,
hvortil opmanden sluttede sig, dets sentens skulde holdes.
I februar 1601 mødte, som omtalt, svenske og danske
kommitterede paa grændsen ved Flakkebæk.
Da man ikke kunde blive enig, aftaltes, at en 12-mands
voldgiftsret skulde træde sammen ved Knærød den 30te
september s. a., fra hvilket møde svenskerne, som omtalt, udeblev.
I 1603 blev dog en saadan voldgiftsret sat ved Flakkebæk.
Men heller ikke den blev enig. De 6 svenske og de 6 danske
rigsraader fældte hver sin dom (Rydberg V, pag. 127 ff.). Men i
begge parters fællesafsked heder det, at «af denne aarsag er
forbemeldte sager under en opmands dom efter det stettinske
fordrag opskudt og henvist, og hvad som af en opmand derudinden
bliver kjendt og dømt, det skal begge potentater uden nogen
gjensigelse og udflugt være skyldig og pligtig til at holde og
efterkomme efter det stettinske fordrags lydelse» (Rydberg V,
pag. 128 ff.).
Den svenske dom angaaende Finmarken gik ud paa følgende :
1. Da Sverige fra alders tid ved siden af Norge har havt
sin rettighed fra Tysfjorden med dens indfjorder inklusive til
Malangen eksklusive, og siden fra Malangen til Varanger ud med
sjøsiden og paa Vadsøen havt 1/3 og Norges krone og russen
de 2/s; men efter freden til Teusina har Sverige ogsaa hævet
Ruslands Vs, hvilket det ogsaa bør beholde uden noget forbud
fra dansk side og uden at finnerne fordrives og nordmænd og
danske indtager deres sæder.
2. Norge skal ikke tilegne sig nogen skat i Ume,
Angermanne, Pite, Lule, Torne og Kime Lappmarker og heller ikke
Sverige paa de sider, som til Norges krone have ligget af alder,
og Sveriges krone haver ingen rettighed havt til. Derfor er
det ulovligt, naar norske befalingsmænd har krævet skat m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
