Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
af Koutokeino, Lappejärvi, Avjovara, Enare, Utsjok m. fl.
finner.
3. Da Rusland af alder har krævet skat ud med sjøsiden
fra Varanger til Malangen, da bør denne skat nu følge Sverige,
som ved freden til Teusina har lovlig forhvervet den.
4. Allesteds, hvor Sveriges krone tager skat i Finmarken,
særdeles der ingen bevislig grændse er, saavel ved sjøsiden som
op til fjelds, der har hun ogsaa rettighed til folk, land, vand,
skog og mark og bør nyde al høihed i geistlig og verdslig
rettighed og alle andre nyttigheder, eftersom hun enten alene eller
lige med Norges krone skat tager.
5. Af dette fællesskab følger, at Norge ikke ensidig kan
forhøie finneskatten, hvorved finnernes skatteevne formindskes,
og heller ikke indsætte danske og norske paa finnernes sæder,
med mindre de vil skatte til begge riger som finnerne før dem.
Den danske dom hævdede:
1. At kjølen er grændsen mellem rigerne, saalangt den
naar, og at landet paa hver side af den ene tilhører
vedkommende rige. Men den servitut og indkomst, som det ene rige
af alder har havt over grændsen i det andet, skal ikke betages
det. «Og der som foreskrevne kjøl slipper og ikke gjør skjel»,
skal de ældgamle grændsemærker følges.
2. Med hensyn til sjøfinneskatten, da tilkommer Sverige
saa meget, som det havde før det stettinske fordrag, og denne
andel kan aldrig forhøies. Men Norge kan paa sit eget
territorium regulere skatten efter behag, og den svenske krones
skatteret kan aldrig til evig tid præjudicere kongelig majestæt udi
Danmark paa Norges riges geistlige og verdslige jurisdiktion,
men Hans kongelige majestæt den at have og beholde saavel
over de forskrevne sjøfinners som over andre Norges riges folk
og indbyggere; og Sveriges krone derimod med intet andet sig
skal befatte end den aarlige og gamle indkomst at oppeberge
efter fredsfordragens indhold.
3. Belangende den indkomst af sjøfinnerne, som Sverige
siger at have bekommet af russerne fra Malangen til Varanger
aar 1595, derom have vi saa afsagt for rette: efterdi kongelig
majestæt udi Danmark aldrig haver været gestændig storfyrsten
udi Moskow nogen oppebørsel ved sjøsiden, ikke heller
høi-bemeldte storfyrste nogen tid bevist haver sig nogen rettighed
ved sjøsiden at have, da bør den forskrevne indkomst fra
Malangen til Varanger, som Sveriges krone siger sig af rysserne at have
bekommet, at følge Norges krone, ligesom anden Norges riges
indkomst og rettighed, og ingen anden. (Rydberg V, pag. 165 ff. og 153ff.)
Disse domme skulde nu ind for en opmand. Men man
kunde ikke komme til enighed om, hvem denne skulde være,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
