Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 715
ligesaalidt som nogen af parterne, naar det kom til stykket,
vilde vide af nogen dømmende opmand, men alene om en
mæglende. Som saadan blev man i 1608 enig om at vælge hertug
Henrik Julius af Brunsvig-Liineburg, og begge parter skulde møde
for ham i Wismar. De danske sendebud kom ogsaa frem til
rette tid, men de svenske blev liggende for modvind i Kalmar,
og da de endelig kom frem, var de danske dragne hjem (K. Erslev:
Aktstykker og oplysninger til rigsraadets og stændermødernes
historie i Kristian IV’s tid, I, 130 f., 135, 145 f. og 163 ff.).
I selve Finmarken var der tvist. I aaret 1606 lod
saaledes slotsskriveren paa Vardøhus, Søfren Bondesøn, fordrive den
laksefoged, svenskerne havde indsat for at føre opsyn med fisket
i Altens og Tanens elve, hvor de af de finner, som brugte elven,
opkrævede hver tredje fisk til den svenske krone. Men Karl IX
paalagde sin «statholder» Baltzar Beck at drage paany til
Finmarken (i 1608) og gjenoptage fisket. Dette skede ogsaa, og
Baltzar Beck efterlod endel af sine folk paa Elvebakken i Alten,
hvor de forblev vinteren over. De opførte bygninger og fiskede
i elven, men maatte vaaren 1609 af mangel paa levnetsmidler
tage sin tilflugt til de norske og gaa i tjeneste hos dem. Senere
gjenoptog de imidlertid fisket, forstærkede med nye tilkomne
folk fra Sverige, der havde fuldmagt fra Baltzar Beck til «fyrigen
at fortsætte det værk, som de forhen udsendte allerede ved Altens
elv havde begyndt, ja endog at bygge en kirke i Alten». De
blev imidlertid fordrevne allerede i august samme aar Jjj fogden
over Vestfinmarken, Thomas Hanssøn, der fratog dem deres
byggeredskab, bøsser, spyd, hellebarder og stridshammere, som
de vilde gjøre modstand med.
I en klage, de svenske kommissærer 3dje april 1610 førte
over fogden Nils Paulsen, heder det:
«Nils Paulsen har allerede i 1608 revet ned birkariernes
boder og huse i Lyngen, som har staaet der i mange fogders
tid, og kastet ud af dem paa marken for hundene den svenske
konges skat af fisk, og han har frataget birkarierne alt, som der
var gavn i, og flyttet deres huse til et andet sted til gavn for
nordmændene. Han har med magt afkrævet birkarierne 4 daler
i skat, som før ikke har været sædvanlig, og som er imod alle
ældre overenskomster. Og da de ikke har kunnet betale, har
han med vaabenmagt angrebet dem, drevet dem bort fra
fjordene og forbudt sjøfinnerne at drive handel med birkarierne, som
dog i mange hundrede aar har været vante til at drive handel
der. Dansken har ogsaa frataget birkarierne deres baade, hvilke
de har havt ved vintersjøsiden for al deres næring og bjerging,
som det fra urgammel tid af har været sædvane, og har ført
baadene ud til øerne og der slaaet dem istykker. (Kfr. S. Ingman :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
