Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti FINMARKENS AMT.
Kaarlo IX: lien Jäämerenpolitiikka. Helsingfors 1895, i
oversættelse af seminarbestyrer Qvigstad.)
Tvisten om Finmarken blev mere tilspidset, da Karl IX lod
sig krone i Upsala domkirke i 1607 og til sin øvrige titulatur
føiede ogsaa benævnelsen «Konge over de lapper i Nordlandene».
De norske lensherrer i Nordlandene og Finmarken indberettede,
at de svenske skattefogder, der ellers aarlig pleiede at indfinde
sig her, i dette aar havde forhøiet skatten, ja endog krævede
den i de egne, hvor man hidtil havde været forskaanet for deres
anmasselser. For første gang havde den svenske konge nu ogsaa
udrustet en pinke (orlogsskib), der skulde drage kysten rundt til
Vardøhus for at undersøge fjordene og indkræve skat af
sjøfinner og bumænd. Det svenske skib blev imidlertid underveis
nødt til at søge ind til Bergen, hvor dets papirer blev ransagede.
Skibet blev hjemsendt med den besked, at det ikke vilde faa en
saa naadig medfart, hvis det senerehen blev paatruffet i de
nordlige farvande.
Kristian IV søgte i Finmarken at udruste defensionsbaade,
skjærrebaade eller skjøttebaade til forsvar for Finmarken, og der
blev ogsaa to saadanne udrustede.
Kristian IV befalede heder det i 1608, at lade bygge
saa mange defensionsbaade med seil, taug og redskab, som loven
bestemmer, efter den størrelse og skabelon, som i Bergenhus og
andre underliggende len er brugeligt.
Der kom, som nævnt, istand to saadanne baade; den ene var
i amtets østlige del, paa hvilken baad Lars Dampesen
kommanderede som kaptein; for denne blev tillagt 1 vog af hver bumand
og 1 ® fisk af drengen. Den anden baad holdtes for
vestenlenet; paa denne var Thomas Kiøningham kaptein, og Hans Robb
er-sen var løitnant. «Den havde 3 jernfalkonetter og 2
stenstykker med 4 kammerser dertil, og var desforuden med behørig
solda-tesque forsynet, som lenets dokumenter derom, dateret
Kongen-huus i Alten den 8de juni 1612, nærmere udviser.»
Allerede før aaret 1609 gik tilende, var Kristian IV paa
det rene med, at en krig med Sverige stod for døren.
Efterat de svenske kommissærer paa mødet i Flakkebæk
skulde have «tildømt» den svenske krone halvdelen af
finne-skatten fra Titisfjord til Malangen, men to tredjedele af den
fra Malangen til Varanger, var den svenske regjering stadig
gaaet videre. Den havde nu tillige tilegnet sig landsoverhøiheden
over alt, hvad der laa udenfor Titisfjord, over land og strand,
geistlig og verdslig jurisdiktion m. m., herligheder, som ingen
svensk konge før havde gjort paastand paa tidligere, end sige
besiddet. Kristian IV ankede over den svenske konges nye
titulatur, over, at denne i Vardøhus len havde indsat en ståt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
