Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKERNES FORDR. l’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLAND. 717
hölder, Baltzar Beck, som ved Alten elv havde begyndt
opførelsen af et blokhus, og over de svenske fogders lovløse og
brutale fremfærd mod finnerne paa det landomraade, Karl IX nu
vilde tilegne sig paa Norges bekostning. Af russerne havde
svenskerne i aaret 1609 faaet afstaaet Kexholm len, der strakte
sig henimod Vardøhus len, samt erholdt tilladelse til at indlægge
nogle hundrede knegte i Malmis eller Kola, efter deres eget
sigende for at beskytte lenet mod polakkernes angreb, «men,
mente kongen, hvad de knegte skal forrette, det faar
Nordlandene at forfare».
Fogderne i Finmarken havde, som berørt, alt paa egen haand,
skjønt neppe uden medhold fra allerhøieste sted, begyndt en
krig mod sine svenske embedsbrødre. Fogden Thomas Hanssøn
forstyrrede de svenske anlæg i Alten og bortførte eller nedrev de
der opførte huse, som ovenfor berettet.
Efter Kristian IV’s befaling anlagdes der en liden
befæstning Altenhus, ogsaa kaldet Kongens hus, i 1610.
4de april 1611 sendtes feidebrevet over grændsen.
Kristian IV indtog i denne krig fæstningen Kalmar, efter
hvilken krigen er kaldt Kalmarkrigen.
Allerede før krigens udbrud havde en svensk trop paa 70
mand gjort indfald i Titisfjord. Ved de foranstaltninger
lensherren Hartvig Bilde i den følgende tid lod træffe, kom fienden
ikke tiere igjen her. Til Vardøhus havde Karl IX tænkt at
sende et stærkt streifkorps, der skulde indtage fæstningen og
tvinge finnerne til at sværge den svenske krone troskabsed; men
Karl IX døde, før planen kom til udførelse, og Gustav Adolf lod
den falde.
Ved fredsslutningen i Knærød gav Sverige afkald paa
herredømme over finnerne fra Titisfjord (Tysfjord) til Varanger.
Fredstraktaten til Knærød af 20de januar 1613, art. 3
(Rydberg V, pag. 211 fl.) bestemmer, at naar den danske konge har
restitueret Sverige alle i krigen erobrede slot og len, da afstaar
Sverige «al den jus, høihed og dominium, maris mellem
Tys-fjorden og Varanger ved vesterhavet» og dermed «den aarlige
skat og opbørsel, som Sveriges krone af alder og efter det
stet-tinske fordrags lydelse har havt og nydt paa de steder imellem
Varanger og Tysfjorden, samt den skat og rettighed, som ryssen
os paa forskrevne steder gjennem fredsfordraget, som aar 1595
mellem Sverige og Rusland er oprettet, overdraget og tilegnet
haver; saa at vi, vore successorer og Sveriges krone ikke vil os
nogen ret eller rettighed, høihed, herlighed, skat eller opbørsel
ved vesterhavet mellem Tysfjorden og Varanger anmode i nogen
maade; men lade den samt den ryske skat uden modsigelse og
indtrængen følge hans kjærlighed i Danmark og den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
