Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
al geistlig og verdslig jurisdiktion over Koutokeino, Karasjok,
Enare og Utsjok Lappmarker.
Den oprindelige 26de (senere 25de) tvist gjaldt egentlig den
gamle strid om Finmarken. De norske fulgte en fjeldrygslinje,
der faldt sammen med den nuværende grændselinje og endte i
Bælddovaddo.
Bælddovactdo (nu grændserøs no. 341) er det sydøstligste
grændsepunkt i Finmarken i Karasjok mod Finland. Det kaldtes
ogsaa af finnerne Ladde-Gein-Nadok eller Laddegeinoive og
beskrives af 44de vidne i Schnitlers eksaminationsprotokol for
Finmarken saaledes: «Det er en slet mark med mose paa, uden
skog og græs.» Det anføres, at «her, hvor BælddovaiMo er, der
er enden paa Kjølen».
De norske paastod, at i henhold til de historiske forfatteres,
gamle breves og levende vidners udsagn tilkom landet nordenfor
fjeldkjølen (jaurisduøder, o: vandskjellet) Norge alene. De svenske
vilde derimod ikke længer vide noget af denne fjeldrygslinje,
men fulgte med sin prætensionslinje sin saakaldte «possession».
For at bestemme fællesdistriktets grændse mod nord eller
mod Norges «privative» land tog de svenske udgangspunkt i freden
til Knærød af 1613, art. 3, hvorved Sverige afstod til kongen af
Danmark al sin ret til sjøfinnerne, havbredden og dominium maris.
Sjøfinnedistriktets sydgrændse er altsaa fællesdistriktets grændse
mod Norge. Men, sagde de svenske, i 1613 opholdt sjøfinnerne
sig alene langs havbredden, altsaa ikke inde i fjordene, medens
fjeldfinnerne havde sit sommerophold langs fjordbredderne. Ved
freden til Knærød havde saaledes Sverige alene afstaaet
havbredden, men intet distrikt inde i landet.
1 ’/s og 2 mil op fra havet og fjordene var Norges
«privative» land (det vil sige alt det, som er farveløst eller hvidt land
ved kysten paa det ledsagende kart). Den øvrige del af det
omdisputerede land var fællesdistrikt (det farvede land paa kartet).
I det mellemliggende fællesdistrikt, som skulde deles mellem
rigerne, paastod Sverige sig at være enebesidder af al geistlig
og verdslig jurisdiktion og 2/s skatteret, medens Norge kun havde
Vs skatteret. Jurisdiktionsretten ækvivalerede, sagde de,
eiendomsretten til den halve del eller 3/6 af fællesdistriktet. Af den
anden halvdel tilkom Sverige paa grund af sin ä/ä skatterettighed
de 2/g og Norge 1/e i henhold til sin Vs skatteret. Saaledes fik
de svenske ud, at å/e af, hvad de kaldte Fælles-Finmarken,
tilfaldt Sverige og 1/e Norge.
Grændsen, som svenskerne forlangte, er den, som er betegnet
med røde kors paa kartet, og som i øst gaar ud Varangerfjorden,
saa sydsiden af fjorden bliver svensk.
Tvisten omfattede ogsaa Utsjok og Indiager (Enare) fælles-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
