Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORH. FØR OG EFTER GRÆNDSESPÆR RINGEN MOD RUSLAND. 753
Over disse forhandlinger, som begyndte i 1831, er der
meddelt en oversigt (af S. F. Bætzmann i hans artikelrække «Det
russiske Diplomati og Norge»), og den der givne fremstilling er
fulgt i det væsentlige.
Forhandlingerne blev fortsatte med afbrydelser uden resultat
i en længere aarrække. Deres gjenstand var væsentlig Ruslands
fordring om udvidede fiskerettigheder i Varangerfjorden for sine
finlandske undersaatter samt dets forlangende om indskrænkning
i det beite, som norske finner i medhold af traktaten af 7/13de
oktober 1751 øvede med sine rensdyr paa Finlands territorium.
Egentlig synes det at have været finlænderne, som vilde
have rettigheder ved havet, men da disse var russiske
undersaatter, saa kaldes det russernes fordringer.
Det maa erindres, at Finmarken grændser indtil grændserøs
no. 349 til Finland, og grændsen her mellem Finmarken og
Finland reguleredes ved grændsetraktaten af 1751, paa den tid, da
Finland hørte til Sverige. Efter denne traktat taaltes det, at
finner fra Finland søgte renbeite i Norge om sommeren og norske
finner i Finland om vinteren.
Lignende bestemmelse var der ikke for grændsen mellem
Norge og Rusland, men finnerne søgte over grændsen uden hindring.
I 7de artikel i grændsetraktaten af 1826 var bestemt, at de
norske og russiske familier, som ved grændseopgjøret var komne
under denne eller hin ståt, endnu i 6 aar skulde have ret til
paa den anden magts landomraade at drive jagt og fiskeri som
hidtil. Efter de 6 aars forløb skulde den sag nærmere ordnes.
Ved protokol, afsluttet i St. Petersburg den 18de august 1834,
blev retten indskrænket til de finner fra Pasvik, der var
indfødte russiske undersaatter, skoltefinnerne. «Disse,» heder det i
protokollen, «der fra umindelige tider har havt rettighed til at
drive laksefiskeri i de elve, som mi tilhører Norge, og i denne
hensigt har særegne bopæle ved bemeldte elve, skal i fremtiden
for en ubestemt tid beholde denne rettighed. De skal kunne
nyde godt af denne rettighed paa samme maade og til samme
tider af aaret som tilforn. Endelig skal de kunne udøve denne
ret paa de samme steder som hidindtil, nemlig ved udløbet af
Pasvik og Jarfjorden.»
For fuldstændigheds skyld bør nævnes loven om fiskerierne
i Finmarken af 13de september 1830, skjønt den ikke har nogen
international traktatmæssig karakter. Denne bestemmer, at
russerne ved det fiskeri, som de i lighed med alle andre fremmede
kan drive i 1 mils afstand fra land (udenfor territorialgrændsen),
kan have tilhold i land paa 6 opregnede fiskepladse, hvor de dog
ikke skal kunne opføre huse og hytter paa kysten. Ved disse
6 fiskepladse skal de ogsaa indenfor milgrændsen have ret til at
48 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
