Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
«forskaffe sig agn med haandsnøre, notkast og drivgarn, saa og
at grave makk i fjæren, dog alt kun forsaavidt det uden
fortrængsel for indvaanerne kan ske».
Under forhandlingerne i anledning af 7de artikel i
grændse-traktaten af 1826 bragtes fra russisk side et nyt spørgsmaal paa
bane, nemlig bestemmelser i grændsetraktaten med Sverige
(Finland) af 1751.
I første artikel i grændsetraktaten af 1826 heder det, at da
den mellem Sverige og Danmark i aaret 1751 afsluttede traktat
har fastsat den grændselinje, som skulde adskille Sverige og
Norge, skal bemeldte linje vedblive, forsaavidt den nu tjener til
grændse imellem kongeriget Norge og storhertugdømmet Finland.
Denne traktat af 1751 indeholder imidlertid tillige bestemmelser
om de paa begge sider af grændsen boende flytfinners ret til efter
gammel sædvane om høst og vaar at flytte med sine renhjorde
over grændsen ind i det andet rige og lige med landets
undersaatter betjene sig af land og strand til underhold for sine dyr
og sig selv, da de nemlig skal modtages, beskyttes og hjælpes
tilrette endog i krigstider, hvilke udi finvæsenet aldeles ingen
forandring skal gjøre o. s. v.
Desuden indeholdt traktaten af 1751 endel mindre
hensigtsmæssige bestemmelser, som aldrig var blevet gjennemført af
nogen af parterne. Paa møde i Vadsø i 1832 foresloges fra russisk
side, at man tillige skulde tage traktaten af 1751 under
overveielse, skjønt underhandlingerne dengang kun angik de ved
kysten i guvernementet Arkangel boende russiske finner, ikke de
finlandske finner. Herom aabnedes i Åbo nye underhandlinger
i 1839, og der mødte fra Norge amtmand Buch og foged Hauge
og for Rusland guvernør Lagerborg og økonomidirektør Eckström.
De russiske (finlandske) underhandlere foreslog, at de norske
finners beitesret i Finland skulde indskrænkes til nogle sogne,
Utsjok, Enontekis og endel af Enare, medens ingen begrændsning
skulde finde sted for de finlandske finner i Norge.
De russiske underhandlere foreslog videre, mod
indrømmelser med hensyn til grændsen, at alle beboerne af
grændsedistrik-terne i Finland skulde have ret til at jage og fiske i Norge,
enten de kom med rener eller ikke. Det var kun flytfinner med
rensdyr, som tilkom saadan ret efter traktaten af 1751.
I 1841 optoges underhandlingerne igjen i St. Petersburg,
men man kunde ikke blive enige; russerne vilde indskrænke
traktatens varighed til 15 aar, medens nordmændene vilde den
skulde gjælde, indtil man blev enig om forandringer.
Hermed standsede dengang forhandlingerne.
I 1842 anmodedes den norske regjering om ikke at tillade
indflytning til Norge af finner fra Finland, naar de ikke var for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
